33
Kobber-Verkes Opfindelse og Fremgang i de første Tider til Begyndelsen af 1659“ (III, S. 296—875). Til dette Arbeide havde han en naturlig Opfordring deri, at han i flere Aar var Medlem af Verkets Direction. Rimeligvis ere ogsaa et Par andre af Schønings mindre Arbeider oprindelig udførte i den Hensigt at finde en Plads i det Throndhjemske Tidsskrift. Dette gjælder udentvivl to efter hans Død trykte Opsatser, den ene hans „Beregninger over Kornavlingen i Throndhjems Stift ved de Aaringer 1589, 1625 og 1644 med endeel Anmærkninger derover“, der siden af J. C. Berg blev meddelt i Hermoder (H. 14. Chra. 1800. S. 17—49), den anden hans „Beretning om den throndhjemske Biskop A. Arreboes Afsættelse 1622“, der fandt en Plads i „Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede“ (I, Kbhvn. 18l7, S. 245—274).
Ved Siden af Forberedelserne til en stor Norges Historie syslede Schøning med Kjærlighed med Throndhjems Byes Beskrivelse, hvortil der i hans efterladte Samlinger vil findes baade Materialier og Begyndelser til udarbeidede Fremstillinger.[1] Hvad der her fremfor alt maatte interessere ham, var selvfølgelig Stadens Domkirke. Denne har han helliget en særlig Omhu og beskrevet i en egen Bog, et af hans ypperste Skrifter. Det var færdigt allerede 1759, da Gunnerus, der Som Biskop udøvede Censors Functioner i Stiftet, tillod dets Udgivelse i de Ord: „Dette lærde Skrift fortjener meget vel at trykkes“, men det udkom først 1762, trykt i Throndhjem hos Jens Winding. Kobberne, hvortil Suhm ydede Pengebidrag, og som Dass besørgede stukne i Kjøbenhavn, have neppe meget Værd, og det egentlig architec-
- ↑ Noget deraf er trykt i Kjøbenhavns Skilderi, VIII.
