30
Spor af Gunnerus’s Forbindelse med Schøning ere strax synlige i den førstes „Hirtenbrief“ af 1759, hvori der meddeles nøiagtige Oplysninger om alle de tidligere i Throndhjems Stift hjemmehørende eller der ansatte Mænd, som havde gjort sig bekjendte ved Skrifter.[1] Det er klart, at det uden Bistand af Schøning paa den Tid vilde have været ganske umuligt for Biskoppen, hvem den Art Lærdom laa fjernere, at meddele disse vigtige literærhistoriske Bidrag. Ogsaa et andet Arbeide af Gunnerus vidner tydeligt om, hvo der har bistaaet Forfatteren, nemlig Afhandlingen om Christendommens Indførelse i Norge.[2] Det ser af dette ud, som om Gunnerus endog har lært noget Islandsk af Schøning.
Biskoppen gjorde ogsaa allerede i 1758 Schøning og Suhm det Forslag, at de i Forening skulde oprette et lærd Selskab, og at de tre strax skulde begynde at udgive sine Afhandlinger i Fællesskab som dette Selskabs Skrifter, uden at vente paa flere Medarbeidere. Planen til et saadant Selskab bekjendtgjorde han derpaa i det omtalte Hyrdebrev og gav dem af Presteskabet, som dertil maatte gjøre sig fortjente, Haab om at blive optagne i det vordende Samfund. Selskabet kom ogsaa i Stand 1760, og 1761 udkom det første Bind af dets Skrifter, der ligesom nogle af de følgende ogsaa blev udgivet paa Tydsk.
I de Bind af det nye Selskabs Skrifter, der udkom, medens Schøning endnu var Rector i Thrond-
