28
der oplæse og klagede over, at Disciplene ikke overensstemmende med dennes Bud bare sorte Klæder; men gik i „affarvede Surtouter“. Da Rector i Anledning af denne sidste Bebreidelse gjorde opmærksom paa, at Disciplene vare for fattige til at kjøbe sorte Klæder, bød Biskoppen ham i disses Nærværelse „at holde Mund“, og da Schøning senere ønskede en Forsoning, forlangte Biskoppen en Afbigt, hvorpaa den anden ikke vilde indlade sig. Da Vicestatholder Benzon en Gang ved et Besøg i Throndhjem indfandt sig ved Examen i Skolen, behandlede ligeledes Biskoppen Rector paa en fornærmelig Maade ved at blande sig i Examinationen og „befale“, i hvilken Orden der skulde examineres i Fagene.[1] „Jeg haaber, Bispen begynder vel engang at sagte sig,“ skrev Langebek i 1753 til Suhm,[2] men om Forholdet i den følgende Tid virkelig blev bedre, vide vi ikke.
- ↑ St. kgl. Bibl.; Ny kgl. Saml. No. 743. fol. Cfr. L. Daae, Thjems. St. geistl. Hist., S. 236. Mere om disse Controverser, der her ikke fortjene nærmere Omtale, findes i Throndhjems Skoles Program for 1855, S. 45—47, hvorhos en uden Tvivl meget overdreven Besværing over Rector af en Discipel læses i Stamtavle over Familierne Garmann, Schanche m. fl. Bergen 1876. 4to. S. 38.
- ↑ Langebekiana S. 59.
