20
under 15de Januar 1751 udnævntes da Schøning til Throndhjems Skoles Rector. Af Embedets forholdsvis meget gode Indtægter forbeholdt Dass sig en liden aarlig Pension.[1]
Endnu i Juni Maaned 1751, fra hvilken Tid Fortalen til Schønings Skrift om Norges Geographi er dateret, befandt den nye Rector sig fremdeles i Kjøbenhavn. Kort efter reiste han, ledsaget af Dass, op til sin nye Virkekreds. Reisefølget talte imidlertid endnu en tredie Deltager, der “herefter ved Siden af Dass bliver Schønings Nærmeste, — den unge Adelsmand, Kammerjunker Peter Frederik Suhm. Han reiste til det ham hidtil ganske ubekjendte Norge for der at gjøre sin Lykke. I Modsætning til sine fleste Standsfællers Tilbøielighed ønskede Suhm at hengive sig helt til lærde Studier og Arbeider, men han var ikke formuende, og han vilde nødig gaa Embedsbanen. Derfor saa han sig om efter en rig Brud. En Slægtning i Throndhjem, Generallieutenant Frølich, underrettede ham om, at en saadan just var at finde i Throndhjem, thi en meget rig Kjøbmand, Etatsraad Lorentz Angell, var just afgaaet ved Døden i Marts 1751 og havde foruden sin Enke kun efterladt en eneste nittenaarig Datter, Karen, som Arving til hele sin Formue. Der maatte handles raskt, thi her vilde der
- ↑ „Schøning var Dass’s kjæreste Discipel; af Kjærlighed til ham, til Ro, til Uafhængighed og Studeringer afstod han det fede throndhjemske Rectorat til ham og betingede sig alene 250 Rdl. aarlig Pension.“ Suhm, Saml. Skr. XIV, S. 268. I en noget senere Tid, men uden at der var indtraadt nogen anden Forandring i Rectoratets Indtægter end den, der kan have været en Følge af fluctuerende Capiteltaxter, anslog Rector Laurits Smith disse til „12 a 1400 Rdl.“ (foruden Bolig o. s. v.), se „Af Geheimeraad Joh. v. Bülows Papirer“, udg. af L. Daae. Chra. 1864. S. 216. Smlgn. ogsaa Programmet fra Throndhjems Skole for 1855, S. 52.
