i 1683 var blevet fastsat for Danmark. Opmaalingen fandt ogsaa virkelig Sted i det følgende Aar, 1736; Grundene i selve Stadens 4 Kvarterer vurderedes til 6 Rdlr. pr. 100 Kvadratalen, tilsammen et Beløb af 29,366¼ Rdlr., Grundene i det egentlige Vaterland (Storgaden, Brogaden og Fjerdingen) til 3 Rdlr. for et lignende Areal, tilsammen 6,528½ Rdlr., Grundene paa Sagbanken, i Grændsen, Pipervigen, paa Hammersborg samt Ladetomterne ved Christi Kirkegaard for 2 Rdlr. pr. 100 Kvadratalen, tilsammen 10,110 Rdlr., og endelig de bebyggede Grunde paa Bymarken og Løkkerne samt i Møllergaden og Sagene paa samme Maade til 172 Rdlr., tilsammen 13472 Rdlr. Hele Byens bebyggede Territorium taxeredes til en samlet Grundværdi af 47,259¼ Rdlr. Allerede i 1713 havde Byen antaget en Stadskonduktør med 100 Rdlr. aarlig og fri Bolig, men denne Post var udentvivl igjen senere inddragen; nu derimod gav disse kongelige Befalinger Anledning til, at Konduktørposten siden 1739 stadig besattes umiddelbart af Kongen. Fastsættelsen af Bymarkens Grændser mod de nærmeste Gaarde af Landdistriktet voldte adskillige Vidtløftigheder, da nogle Gaardeiere i Aker, Ole Dorph, Anders Frogner og Haaken Blindern, forsøgte at tilvende sig endel af Stadens Jorder.
Af stor Vigtighed blev det, at i 1730 tolv Borgere tilkaldtes som Deltagere i Kommissions-Forhandlingerne[1]. Disse tolv Mænd vedbleve nemlig fra den Tid af som et fast Kollegium, i Lighed med hvad der i Bergen havde fundet Sted lige siden 1679. Idetmindste fra 1749 af udnævntes de tolv Mænd af Magistraten efter Forslag af Borgerskabet. I 1787 og 1791 gaves udførlige Regler for de tolv Mænds Forretninger og Kompetents, og i 1797 fastsattes udtrykkelig, at hvergang en Plads blandt de Tolv blev ledig, skulde det hele Borgerskab samles og afgive skriftlig Stemme paa tre Borgere, hvoraf Magistraten med Stiftamtmandens Approbation skulde vælge den ene[2].
Denne Tolvmands-Institution har en betydelig Interesse derved, at disse «eligerede Mænd» have afgivet Grundlaget for Nutidens
- ↑ Allerede i det foregaaende Aarhundrede havde Magistraten aarlig ladet Byskatten «lægge» af tolv dertil af den selv opnævnte Borgere, de saakaldte «Taxereborgere». L. J. Vogt, Slægten Vogt, S. 9.
- ↑ Ogsaa i andre Sager findes slige Møder af det hele menige Borgerskab paabudne i Reskripter fra forrige Aarhundrede, uden at det dog synes, som om saadanne Sammenkomster have havt virkelig Betydning.
