østerlandske Kjøbstæder føre ikke selv deres Varer til Bergen, ikke heller Bergen sine østerpaa».
Handelen med Udlandet bestod naturligvis væsentlig i Udførsel af Trælast og en Del Jern, medens derimod indførtes salt, Vin, Brændevin, Tobak, uldne og linnede Varer, Humle og «andet Kram». Den dreves med Holland, Frankrige, Flandern, Spanien, Portugal, Irland, men først og fremst med England. Derfor udøvede ogsaa den engelske Navigationsakt en saare hemmende Indflydelse paa Christiania Handel og skibsfart. De fleste af Byens større Skibe vare nemlig kjøbte i Holland og kunde saaledes ifølge hin Akt ikke føre norske Produkter til England, som var det Land, hvorfra man især tog sine Fornødenheder hjem; som oftest fore derfor de norske skibe ballastede hjem, skjønt man dog ogsaa af og til fik tilbage Salt, Vin og Brændevin fra Frankrige eller Stykgods fra Holland. Siden Defensionsskibene vare afskaffede, var Farten paa Spanien og Portugal saagodtsom ophørt. Dette havde sin Grund «dels i Frygten for den hazard af de barbariske Nationer», dels ogsaa deri, at Englænderne kunde sælge den vigtigste Handelsartikel fra den pyrenæiske Halvø, Saltet, for en overmaade billig Pris i Norge. De førte nemlig Kornvarer til Portugal, indtoge der Salt som Ballast og seilede dermed til Norge for at kjøbe Trælast. Paa den Maade solgte de Saltet næsten til Indkjøbspris. Englænderne betalte her ikke større Told af sit Salt, end Landets egne Skibe, medens derimod de faa norske Skibe, som havde Lov til at fare paa England, maatte som fremmede betale en høiere Told af sin Trælast, og det enten Ladningen var sendt for norsk eller engelsk Regning. At den dansk-norske Regjering nedsatte Udførselstolden for Trælast med en syvendedel for norske Skibe, kunde under disse Omstændigheder ikke bidrage stort til at forøge Christianias Handelsflaade. Skibsbyggeriet i Landet selv var ringe. Enkelte Rebslagere, Smede og Seilmagere sloge sig undertiden sammen for at lade bygge et Skib og saaledes at holde sit Arbeide igang. Kjøbte en Nordmand et engelsk Skib, var atter Navigationsakten i Veien, thi paa England maatte det ikke seile, uden at Skipperen og to Trediedele af Mandskabet vare Englændere.
Men denne passive Trælasthandel var meget betydelig, og Hugsten i Oplandets skove foregik i stor Maalestok. Frederik den fjerde, der solgte Alt, hvad der kunde gjøres i Penge, sine Undersaatters Blod, Statens Embeder, de norske Kirker, svenske
