nen, der ligeledes hed Herman Leopoldus, betraadte først Embedsbanen som sekretær i det danske Kantselli[1], men blev derefter Jernverkseier paa Skienskanten. Anders Simonsen, rimeligvis en dansk Mand, begyndte som Foged paa øvre Romerike, blev derefter Assessor i Overhofretten og endelig Handelsmand i Christiania. Hans Formue tilfaldt hans to Døtre, den ene gift med en Lachmann, («Lakkegadens» og «Lakkegaardens» Eponym), den anden i først med Præsident Hans Must i Christiania, siden med Biskoppen sammesteds Dr. Hans Munk, der i 1712 «døde af Sovesyge». Justitsraad Gjord Andersen[2], en Jyde, havde bl. A. forpagtet Tolden af de saakaldte «fire Species», (det vil sige Vin, Brændevin, Salt og Tobak). Hans betydelige Formue tilfaldt Stiftamtmand i Christiania, tilsidst Overpræsident i Kjøbenhavn, Generalløitnant og Geheimeraad Otto Fredr. v. Rappe, der 1728 egtede hans aldrende Datter. Om Familien Collett vil siden blive Tale. Ved Siden at den egentlige Kjøbmandsstand deltoge ogsaa flere Medlemmer af den høiere Embedsstand i Trælasthandelen, f. Ex. Generalløitnant og Medlem af Slotsloven Hausmann, den Tollerske Families Arving. Af Haandverkere sees kun en eneste Familie at have besiddet nogen betydelig Formue, nemlig Garverfamilien Berner, der i mere end et Aarhundrede beboede en liden Gaard i Kirkegaden i Nærheden af Collettgaarden og endog opføres mellem de større Skatteydere[3].
Christiania-Patricierne havde ikke altid det bedste Ord for Ærlighed i de Dage. Christian den sjette kaldte i en senere Periode Christianienserne «saagodtsom fødte malversatores», og allerede tidligere, under Løvendals Statholderskab (hvorom senere), havde de været slemt berygtede. Et Træk i denne Henseende maa allerede her nævnes. I 1705 opdagedes nemlig en Toldsvig i det Store. Tolderen Frants Jørgensen blev i Marts Maaned sat fast, og hans Bolig (den senere Raadhusbygning paa Hjørnet af Dronningens og Raadhusgaden) erklæredes forbrudt til Kronen, da hans Bo ikke kunde dække hans Underslæb. Tolderens Med-
- ↑ I Aaret 1700 synes han at have været Christianias rigeste Mand, se Norsk hist. Tidsskr. IV, S. 520.
- ↑ Dansk biogr. Lex. I. S. 227.
- ↑ De rigeste Mænd i Byen opnævnes i en Fortegnelse over dem, der i 1700 maatte rykke ud med et overordentligt Krigsstyr, hvilken findes i Norsk hist. Tidsskr. IV, S. 519 flg. En lignende Fortegnelse fra 1676 findes i Norske Samlinger, 8vo, II, S. 470 flg.
