paa, at velstand og Folkemængde ikke var saa ringe. Fra 1648 af haves Byens Ministerialbøger bevarede, og man kan derfor nu gjøre sikrere slutninger om Folkemængden. En Forfatter har villet beregne denne ved Midten af det syttende Aarhundrede til 3000 eller 3,500[1]. Men denne Beregning, der kun hviler paa Fødslernes Antal, er udentvivl altfor lav. Thi Antallet af Fødte i Christiania stod igjennem flere Menneskealdre, ja lige ind i dette Aarhundrede, bevislig i stærkt Misforhold til Antallet af Døde, hvoraf følger, at der stadig maa have foregaaet en betydelig Indflytning. I 1654 indtraf den anden Pestepidemi. Om den vide vi med Vished, at den kostede meget over 1000 Mennesker Livet, en Kjendsgjerning, som ogsaa tyder paa en ikke saa ringe Befolkning. «De fleste og bedste Borgere» hørte til denne sidste Epidemis Ofre. Om denne Pest findes paa den militære Kirkegaard en Mindestøtte opreist, et af Christiania yderst faa Monumenter.
At der mellem Christianias ældste Borgerskab fandtes temmelig formuende Folk, tør sluttes af det betydelige Odels- og Pante-Gods, som mange Borgere besade ved Midten af det syttende Aarhundrede. Anne Albert Pyttes Enke eiede f. Ex. 27 Skippund Tunge og 30 Huders Gods, Olaf Gunderssøn 19 Skippund, Thorsten Arentssøn 16 Skippund, Helge Bertelssøn 27 Skippund, 35 Huder osv.
Tidlig dannede her som overalt enkelte mægtige Borgere, til hvem formodentlig hine Jordegodseiere henhørte, et Patriciat, der søgte at monopolisere Handelen paa de øvrige Kjøbmænds Bekostning. Dette Forhold blev i Christiania stedse mere og mere fremtrædende, indtil det naaede sit Høidepunkt i forrige Aarhundrede. I 1643 heder det allerede, «at der ikke var 30 vederheftige Borgere, som uden Gjæld forstaa at drive sin ringe Handel», og i 1633 klages bittert over, «at enkelte af de rigeste Borgere have revet al Handel med Fjær, Elgsdyrshuder, Bukkeskind, Smør, Talg og Karve til sig» ved at lade disse Artikler opkjøbe i Landdistrikterne; der foresloges derfor af Magistraten, at saadant Landkjøb ganske skulde forbydes.
Mellem de tidligere Rigmænd i Christiania ere Nils Tollers Familie og Selio Marselis’s de mest bekjendte. Begge vare af fremmed Herkomst.
- ↑ J. E. Sars, Norge under Foreningen med Danmark, i Nordisk Univ.-Tidskr. 1863, S. 99.
