Et aarligt Vintermarked er afholdt i Christiania ligefra Byens
ældste Tider af. Det var en Arv fra Oslo[1] og fandt oprindelig
Sted ved Fastelavnstid. I 1636 befaledes, at det skulde holdes
ved Akers Kirke, men Aaret efter flyttedes Markedspladsen til
«Gamlebyens Ødemark». Dog allerede i 1641 klagedes herover;
«Tjenestefolk, heder det, have Dag og Nat maattet være ved
Kramhytterne paa Vagt, og Isens Svaghed har ofte bragt Folk og
Gods i Perikel, medens Borgerne har maattet overlade deres Huse
til Reisende». Markedet blev da ikke længe efter flyttet til Byens
oprindelige Torv ved Trefoldigheds Kirke, hvor det endnu holdtes
i 1706. I 1647 fik Oberst Reichwein Ordre til at indkalde til
Markedet tre hundrede Soldater, der af Borgermester og Raad
skulde indkvarteres for at holde Vagt og «forhindre alle Insolentier,
som formedelst Almuens Mangfoldighed snart kunde hændes».
Vagter udstilledes samme Aar i Markedstiden ved Byens Udgange,
volde og Porte. I 1667 fastsattes, at Markedet skulde holdes Pauli
Conventionis Dag (ɔ: 25de Januar).
Med Bestemthed at dømme om Christianias Velstand og Folkemængde i den første Menneskealder efter Anlægget bliver en vanskelig Sag, da de statistiske Angivelser ere faa og ufuldstændige. I 1628 ankom til Christiania 98 fremmede Fartøier, tilsammen drægtige 4,585 Læster, i hvilke der udførtes 10,530 Tylvter «Deler», 182 «Stuchewehr-Sperrer» osv. J Aaret 1629 begyndte Skibsfarten den 14de April, da det første skib kom, og endte den 28de Oktober, da det sidste kom. I det hele kom i det Aar til Byen 77 skibe (3,066 Læster), som dog næsten alle vare baglastede og paa to nær, hvilke gik til Ribe med Flytningsgods, samtlige indtoge Trælast. Udførselen af denne Artikel beløb sig i samme Aar til 182,900 Stykker (altsaa noget over 15,000 Tylvter) Deler, 694
- ↑ Cfr. Biskop Jens Nilssøns Dagbøger, udg. af Dr. Y. Nielsen. S. 107. Udgiverens Formodning i Indledn. til hin Samling S. 87 om, at Oslo Marked skulde have sin Oprindelse fra Rigsraadsmøderne, er derimod neppe sandsynlig, thi Markeder holdtes jo saamange Steder, hvor Rigsraadsmøder ikke pleiede at holdes. Til denne Sags Historie er forøvrigt en Skrivelse af 18de August 1546. til Chr. III (i Langebeks Dipl.) af Vigtighed. Oslos Borgermester og Raad klage her til Kongen over det aarlige Marked, som holdes «udi Hamarby», og ønske det flyttet til Oslo, hvor det burde holdes efter Kyndelmesse i fire samfulde Dage. Samtidig bede de om, sat ei noget andet Marked heromkring holdes maa eller skal, som er Sognsmarked, Strandemarked og alle andre smaa Marked, som Bønder have selv optaget og ei nogen Frihed derpaa haves osv.
