Christianias ældre Handelsforhold.
Ved Christianias Anlæg vedbleve naturligvis Oslos Privilegier at være gjældende for de overflyttede Borgere ogsaa i det nye Hjem. Borgerne fik derhos nogle midlertidige Begunstigelser, f. Ex. Skattefrihed i fire Aar. I 1632 fik Byen nye Privilegier, der siden gjentagne Gange forbedredes og bekræftedes.
Man søgte i de Dage ved formelige Anordninger at tilmaale enhver Kjøbstad et bestemt Distrikt eller Opland. Dettes Befolkning skulde handle med denne Stad og ikke andensteds, skjønt saadanne vilkaarlige Paabud sagtens aldrig have ladet sig gjennemføre og forlængst have ophørt at existere. Det Christiania anviste Opland udgjorde tillands det hele daværende Akershus Len, (hvortil dengang bl. A. ogsaa henhørte begge de nuværende oplandske Amter) og tilsøs strækningen fra Baahus Fæstningsporte indtil Aaen Sire, dog saaledes, at de faa mellemliggende smaabyer hver fik «nogle Miles Frihed». Der er ogsaa Grund til at tro, at Christianias Borgere udstrakte sin Forretningsvirksomhed selv over fjernere Egne af denne lange Kystlinie. Dengang da Christianssand anlagdes (1641), fandtes virkelig i Flekkerø Borgere til Christiania, og der blev fra Christianias Magistrat gjort Forestillinger mod oprettelsen af Kjøbstaden ved Oteraaen. Den Stad, med hvem Christiania især synes at have havt Strid om Oplandet, var Frederiksstad, som 1628 fik Ret til at handle i Odalen og ifølge en Klage af 1643 snart forsøgte ogsaa at trække Mjøsegnene til sig; denne Strid opfriskedes 1674. Frederiksstad var dog en
