Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/62

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
44
CHRISTIANIAS ANLÆG OG ÆLDSTE UDSEENDE.

Grund af Veiens krogede Retning kom til at blive skjævt anlagte. Strøget ved «Grændsens» Overskjæring af Akersgaden hed «Korsveien»; herfra udgik nemlig Sideveie, som først temmelig sent bebyggedes, til Akers Kirke og til Akers Vestbygd. Denne sidste Vei kaldtes «Rakkerstrædet», fordi Natmændene længe holdt til omtrent der, hvor siden Bakkehuset opførtes; først efter 1814 kom Gadens nuværende Navn «Pilestrædet» i Brug.

Ved Pipervigen nævnes allerede 1689 «Klinkenberg», beliggende paa samme Sted, hvor nu det saakaldte Tivoli findes; i 1724 omtales «det meget vel bekjendte Hus Klinkenberg» som en som ilde anseet Bule. Et andet fremtrædende Hus ved Pipervigen var den senere saakaldte «Fru Grünings Løkke», opført ved Midten af syttende Aarhundrede af den rige Nederlænder Selio Marselis. Denne betydelige Eiendom eiedes i Begyndelsen af forrige Aarhundrede af Generalmajor Ole Vind og solgtes af ham 1716 til Generalkrigskommissær Ditlef Johan Sverdfeger, om hvem Navnet «Sverdfegerbakken» endnu minder. Fra Sverdfeger kom Eiendommen til Zahlkasserer og Kaptein, siden Stiftamtmand i Bergen, Christian Petersen og tilhørte mod Slutningen af attende Aarhundrede Slotspræst Bernt Sverdrup, efter hvem «Præstegaden» er opkaldt.

Imod Øst vedblev man i temmelig stor Udstrækning at indvinde Byggetomter Ved Opfyldning af Grundingen. Christian Anker (Bernt A.s Fader) opførte her sin store Gaard (Palæet), hvis Tomt tilligemed den paa den anden Side af lille Strandgade værende Have helt blev afvunden Søen. Allerede 1710 havde den rige Gerhard Treschow opført den engang prægtige Bygning, som siden 1821 i nogle og firti Aar tilhørte Kathedralskolen. Men den største Udfyldning fandt dog Sted ved det nuværende Jernbanetorv og i den Del af Vaterland, som støder op til dette. Dette Strøg benævntes dengang «Sagbanken» og er helt og holdent opstaaet ved Opskylning og Opfyldning; endnu i Midten af forrige Aarhundrede strakte Søen sig (ifølge Karter) op til det gamle Fattighus ved Jernbanetorvets øverste Ende, saavelsom ogsaa langt ind paa Grundingen ved Elvens østre Side, Ved denne Tid levede i Vaterland en Kjøbmand Peter Løgstør, om hvem indtil det sidste Navnet «Lygstergangen» (et Smug i Vaterland) har været et Minde. Med stor Bekostning opfyldte denne Mand en meget betydelig Tomt langs Akerselven ud imod dennes Munding, hvorved Vasdragets Udløb reguleredes og Rum indvandtes til de Pladse, hvor