Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/60

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
42
CHRISTIANIAS ANLÆG OG ÆLDSTE UDSEENDE.

Indkjørsel fra Oplandene og Romerike. Længere mod Nord i det vidtløftige Strøg Fukke-Fierdingen opførtes (saavidt vides omtrent samtidig med Tugthuset) en efter Tidens Leilighed elegant Bygning, den nuværende Mangelsgaard, der en Tidlang tilhørte General F. F. v. Hausmann, efter hvem den nærliggende Hausmannsgade har Navn. Frederik den femte boede i denne Gaard under sit Besøg i Christiania 1749, senere tilhørte den General Johan Mangelsen[1], hvis Navn blev hængende ved den, derefter Eventyreren Manderfelt (Ingman), Etatsraad og Justitiarius i Overhofretten P. T. v. Koss og endelig i forrige Aarhundredes Slutning

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

Mangelsgaarden.

den rige General Bielefeldt, som her udfoldede en Pragt, deri kappedes med Bernt Ankers. Mellem andre Gader i Vaterland, der paa den Tid opkom, kan mærkes Nygaden, der oprindelig beboedes af Slagtere, som udkastede sit Affald paa Gaden; den kaldtes derfor en Tidlang i daglig Tale «Bukkehornsgaden». Vaterland havde ogsaa sin «Tvergade» og sit «Pølsesund».

Fra Torvet opad mod «Kongens Mølle» og Vestre-Sagene dannede sig den lidet regelmæssige Møllergade. Ligeledes opkom

  1. Se om denne Mand, der havde megen Andel i Grændsereguleringen af 1751, Suhms Saml. Skr. XIII, S. 34.