Han godtgjør sandsynligheden af, at Oslo Marked, der maa have fundet Sted omkring første Søndag i Fasten, allerede i Begyndelsen af det lade Aarhundrede har været en almindelig Betalingstermin over hele Østlandet, hvilket fremgaar af en stor Mængde bevarede Diplomer. Støttende sig til en Beretning i Sverres Saga tror Storm endog at finde Spor til dette Marked i Slutningen af det tolvte Aarhundrede.
S. 52. Hr. Proprietær Haakon Tveter eier en meget smuk Egekiste, der har tilhørt Nils Toller og hans Hustru.
S. 64. Den gamle Raadhusbygning kom først i 1712 i Kongens Besiddelse, idet den daværende Eier, Proviantforvalter Helle Holst, begik Underslæb, hvorfor hans Gaard erklæredes forbrudt til Kronen.
S. 68. I en kyndig Recension af prof. E. Holms Verk over Danmark-Norges Historie efter 1720, B. 1, der findes i (dansk) «Dagbladet» 1891, No. 103, er der med fuld Føie gjort opmærksom paa, at den Dom over Frederik IV.s Handelspolitik, som i mit «Gamle Christiania» er udtalt, er altfor streng, og den vilde visselig ogsaa have været modificeret, om jeg havde havt Anledning til at benytte Holms Verk, da dette Kapitel af min Bog tryktes. At Fabrikindustrien ikke naaede store Resultater under denne Konge, var ikke hans Skyld, men havde sin Grund i ugunstige Betingelser for Industri i større Stil. «For Norges Vedkommende maa man forbauses over, hvor sjelden der søgtes om Bevilling til et industrielt Etablissement». Det maa tvertimod siges til Ros for Frederik IV.s Regjering, at der ikke var noget usundt i hans Industripolitik, og «det vilde have været ønskeligt, om hans Exempel i denne Henseende var blevet fulgt af hans nærmeste Efterfølgere». Derimod var Kongens Toldpolitik mindre heldig.
S. 84, L. 1 f. n. er Notetallet 3 udgledet.
S. 87, L. 20 f. o. Byens postmester 1664 hed Jacob Jensen, se personalh. Tidsskr. 2. R. IV. S. 183 og 201.
S. 87 er sidste Linje af Note 2 ved feilagtig Ombrækning kommet ovenfor Note 1.
S. 105. Til de her meddelte Oplysninger om de ældste Vertshuse i Christiania kan tilføies Følgende: statholder D. Vibe skriver 6. Mai 1730 til Kongen: «Her paa Stedet er fast ikke en skikkelig Vert, som rettelig kan accommodere og modtage de til Christiania ankomne fremmede Folk til Logemente og Spise, uden en ved Navn Cosmus Heitke, hvis Hustru er en extraordinær Kok, saa god som nogen Tid kan findes i Kjøbenhavn». Heitke havde anmodet om visse Privilegier for at kunne kjøbe et bedre Hus, og Vibe foreslaar efter Aftale med Stiftamtmand Tonsberg nogle Begunstigelser i Retning af Skattefrihed o. l. «Ved sligt», fortsætter Vibe, «kunde han bringes til at blive ved og det kunde hindres, at Fremmede ikke, som nu sker, oftest maa omfare halve og hele Byen for at faa et Herberge og Spisekvarter opsøgt, som de saa godt som maa tilbetle sig». (Kopibog for Indberetninger fra Vibe til Kongen i det norske Rigsarchiv. Jeg skylder prof. E. Holm denne Notits).
S. 133, L. 4 f. o. staar (1731) læs (1713).
S. 145. Om Koss, Fader og Søn, se ogsaa Budstikken for 1823, S. 321–22
S. 151. Ogsaa om Statholder Ditlev Vibes Personlighed har E. Holm i sit Verk over Danmark-Norges Historie (især I. S. 53 flg.) givet nye og fyldige Oplysninger. Han var en Mand af videnskabelig Sands, havde et fortrinligt Bibliothek og især gode Kundskaber i de gamle Sprog. Da hans Collega Sehested engang havde skrevet ham til paa Latin, svarede Vibe paa Græsk. Forøvrigt synes han at
