Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/43

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
25
CHRISTIANIAS ANLÆG OG ÆLDSTE UDSEENDE.


Beslutningen om Christianias Anlæg har senere flere Gange været erindret paa høitidelig Maade. Det berettes, at i 1724 «blev Stadens Jubilæum med stor Pragt celebreret», uden at dog noget nærmere herom kjendes[1]. Derimod er det mere bekjendt, at Tohundredaars-Jubilæet feiredes i 1824[2]. Og da Staden havde bestaaet i Fjerdedelen af et Aartusinde, besluttede Kommunebestyrelsen at lade opføre det prægtige Monument paa Stortorvet, der afsløredes den 29de September 1879.

Christiania skulde ikke alene anlægges i Akershus’s umiddelbare Nærhed, men Staden selv skulde være en Fæstning, omgiven med Volde og Grave. Til at forestaa disse militære Anlæg indkaldtes allerede i 1625 Hollænderen Cornelis Flint. Voldene synes at være blevne fuldendte i Aaret 1633. De strakte sig fra Pipervigsbakken langs det bratte Afheld mod Pipervigen hen til nordenfor den senere «Sverdfegerbakke» (altsaa til den nuværende Storthingsbygnings Høide) og gik herfra langs Nordsiden af den senere Østregade (nu Karl Johans Gades ældre Del) ned imod Søen. Paa nogle Steder var denne Vold forsynet med Bastioner og Grave. En Bastion fandtes saaledes just der, hvor nu Kreditkassens Gaard paa det senere Stortorv er beliggende, en anden var anbragt et Stykke derfra paa en forlængst forsvunden Fjeldknat; lidt udenfor denne sidste Bastions Spidse ligger nu Vor Frelsers Kirke. Omtrent der, hvor nu Christian IV’s Statue staar paa Torvet, laa i gamle Dage et Tjern, som forsynede Gravene med Vand. En af Hovedportene var anbragt ved Kongens Gades Ende.

Disse Volde begrændsede saaledes Christian den Fjerdes By imod Vest og imod Nord. Mod Syd strakte Staden sig lige ind under Akershus Fæstnings Mure, saa at ogsaa det nuværende Fæstnings-Glacis var bebygget. Mod Øst tilstøder Søen, men Vandet gik dengang meget høiere op end nu. Alt, hvad der ligger nedenfor den nuværende Dronningens Gades vestlige Husrække, er nemlig indvundet fra Søen; kun laa der en liden Holme ved nuværende Britannia Hotel ligeoverfor den nuværende Børsplads. Dog var Vandet her ikke dybt, og det var kun med smaa Baade eller flade Pramme, at man kunde ro op til den senere saakaldte Kirkebakke og omtrent til den nuværende Krigsskole.

  1. G. Treschow, Danske jubel-Lærere, Fortalen c. IV, 2.
  2. Christiania Bys andet Jubilæum, høitideligholdt 27de September 1824, udg. af E. N. Saxild. Chra. 1825.