Forstædernes Befolkning («Taxtbrød»). Da Magistraten i de første Dage af Mai igjen ophævede denne Foranstaltning, vakte det Christian Frederiks Misnøie, og han gav den 8de Mai fra Eidsvold Befaling til, at «denne velgjørende Indretning» atter skulde optages; «de extraordinære Udgifter, som herved forvoldtes Byen, skulde udlignes paa dens mere formuende Indvaanere». Under Konventionstiden tilbød den svenske Regjering at afhjælpe Trangen, og 3000 Tønder Korn, Carl Johan tilhørende, korn virkelig til Christiania, men det norske Statsraad negtede at gjøre Brug deraf, saalænge Foreningen endnu ikke var besluttet. I Oktober Maaned traf Generalpolitidirektør Diriks efter Statsraadets Befaling Forholdsregler til at afhjælpe den bestaaende Brødmangel i Byen. I Forening med Magistraten og Byens Repræsentanter fastsatte han en Taxt, «hvorefter samtlige Bagere i en Maanedstid skulde udsælge et Skaalpund velbagt og med andre Kornsorter ublandet Rugbrød for 16 Skill. Rigsbankpenge N. V. Laan af Rug tilbødes de mindre formuende Bagere mod Kaution». «Ved denne Taxts Bestemmelse var ei alene taget Hensyn til Almuens Tarv, men ogsaa en billig Fordel forbeholdt Bagerne, som derfor Intet havde at erindre mod Taxten og forpligtigede sig til stedse at have saameget Brød i Beredskab, at ingen Mangel skulde opstaa. Repræsentanterne Ener Holm og Erik Thurmann[1] havde paataget sig at indkjøbe og udlevere den fornødne Rug til de Bagere, som mod vedbørlig Sikkerhed maatte ønske Forskud».
Christiania havde hidtil været en middelsstor, forholdsvis ret velhavende Stiftsstad og Kjøbstad, hvis høiere Kredse dels havde staaet under dansk, dels ogsaa under engelsk Paavirkning. Fra Oslo havde Byen derhos arvet et Krav paa at være et Slags norsk Hovedstad. Den var nemlig Sædet for saadanne norske Institutio-
- ↑ Erik Thurmann hørte til Datidens hæderligste og mest agtede Mænd i Christiania. Den jevne og bramfrie Borgermand var i fortrinlig Grad yndet af Grev Wedel, som hyppig omgikkes ham. Ved Thurmanns Død lod Kommunebestyrelsen for Byens Regning reise et Monument paa hans Grav, som man imidlertid senere har behaget at nedtage. Erik Thurmann var ogsaa en meget religiøs Mand af herrnhutisk Retning. Prof. Dr. A. C. Bang har i »Kirkehistoriske Smaastykker«, Chr.a 1890, S. 259 flg. meddelt en af Thurmann forfattet Biografi af hans i 1811 afdøde fromme Hustru.
