Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/39

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
21
INDLEDNING. DET GAMLE OSLO.


Der er ellers ikke ret meget at fortælle om Oslo i denne dets sidste Periode. I merkantil Henseende er Byen sandsynligvis gaaet fremad med den voxende Trælasthandel[1]. Om de kommunale Forhold og Politivæsenet efter Datidens Leilighed har man endel Oplysninger, der ligeledes tyde paa en fremadskridende Udvikling[2]. Mellem Geistligheden fandtes flere Mænd, der nøde fortjent Anseelse som Videnskabsmænd og Forfattere, saasom Biskopperne Frands Berg og Jens Nilssøn og Lectoren Halvard Gunnarssøn. Alle de tre sidste vare udmærkede Humanister, og deres Skrifter yde ogsaa vigtige historiske Oplysninger; navnlig ere Jens Nilssøns Visitatsbøger en uvurderlig Kilde til Kundskab om Østlandets Vilkaar og dets Topographi. I 1589 var Byen Vidne til et Kongepars Bryllup, idet Jacob den sjette af Skotland her overraskede sin Brud, Prindsesse Anna af Danmark og Norge. To Aar senere indfandt den endnu mindreaarige Christian den fjerde sig her for at hyldes, det første af hans siden saa ofte gjentagne Besøg her i Egnen. Ved et af disse, i Anledning af Sønnen Christians Hylding som udvalgt Thronfølger 1610, medbragte han endog sin Dronning. Herredage fandt ikke saa sjelden Sted i Oslo, der saaledes bevarede en vis Character af norsk Hovedstad, især efterat Statholderskabet over det hele Land (siden 1572) var blevet knyttet til Stillingen som Lensmand paa Akershus.

Natten til den 17de August 1624 udbrød der en saa stærk Ild, at saagodtsom den hele By blev et Offer for Luerne. Branden skal efter en gammel Optegnelse have varet i tre Dage[3]. Nu var Byens Dom uigjenkaldelig fældet. Allerede Aaret forinden denne sidste Ildebrand havde nemlig Christian den fjerde fattet Planen til at anlægge en ny Stad paa Akershagen[4], hvorhen det vistnok var hans Tanke, at Oslos Indbyggere efterhaanden skulde forflyttes, medens nye Byggeforetagender og Bosættelser i Oslo strax skulde forbydes. Da Kongen om Vaaren 1624 opholdt sig et Par Dage paa Akershus Slot, efterat have beseet det nyopdagede Sølvfelt i Sandshverv (Kongsberg), har rimeligvis dette Anlæg været under

  1. Et i G. F. Lundhs Specimen Dipl. Norv., Kbhvn. 1828, S. 15, aftrykt Skiftebrev af 1590 giver en Forestilling om en jevn Borgers Vilkaar ved den Tid.
  2. Aftrykte i Meddelelser fra det Norske Rigsarchiv, I, S. 297, 311.
  3. Norsk hist. Tidsskrift, 2. R. V. S. 265.
  4. N. Slange, Gesch. Chr. d. IV, kürzer vorgetragen und erweitert von J. H. Schlegel, III, S. 229.