Herkomst, Jens Wolff, Esq., og betitlet «Sketches on a tour to Copenhague trough Norway and Sweden»; til denne Beskrivelse over en Reise, som Forfatteren havde foretaget for nogle Aar siden, var føiet et «Appendix, relative to the present political state of Norway». Det elegant udstyrede Kvartbind er ogsaa forsynet med et Portræt af Christian Frederik.
Det i Antal underlegne Parti, som ikke havde nogen synderlig Tro paa Varigheden af denne Herlighed, og som benævntes «Oppositionen», blev fremdeles betragtet med mindre end venskabelige Blikke af den store Flerhed. Allerstørst var Forbitrelsen imod Grev Wedel. Skjønt han iagttog den største Ro og levede paa Jarlsberg aldeles udenfor det offentlige Liv, fortalte man ganske almindelig, at de Svenske vilde gjøre Landgang i hans Grevskab, hvor de «ventede at blive modtagne med aabne Arme». I Begyndelsen af Juni læstes en Artikel i «Intelligentssedlerne», der gik ud paa, at en vis Mand «af Stand og Indflydelse, der er saa nederdrægtig, at han ei alene selv ønsker, men endog vover at forføre den uvidende Almue til at ønske og ytre sig Sverige hengiven (sic), burde «afskjæres Næse og Øren» og i denne Tilstand sendes til den svenske Grændse, «hvor han kunde nyde Belønning for sit usle og feige Slavesind». Karakteristisk for Datidens Journalistik turde det være, at kort efter en anden Forfatter (Prokurator Debes), der tog til Gjenmæle herimod, fandt det fornødent med stor Vidtløftighed og med Citater af «den blide og skarpsindige Lovfilosof Marquis Beccarias Ord» at godtgjøre, hvor barbarisk en saadan Behandling vilde være, een Grusomhed, som alene fandt Sted i Tyranniets fæleste Dage». Kort efter foresloges i en anden Artikel, at «Hovedmændene for det Parti, som ønsker Landets Børn under et slavisk vanærende Aag, enten skulde forvises Landet eller sættes under et strengt Opsyn».[1] Ogsaa de, der ansaaes for at staa i nært venskabeligt Forhold til Wedel, vare udsatte for grove personlige Fornærmelser i «Intelligentssedlerne». Saaledes Digteren Johan Storm Munch, dengang Sognepræst til Sande. Om ham averteredes (alle Avisartikler vare dengang Avertissementer, som Forfatterne maatte betale for Linien):
- ↑ I Oettingers nysnævnte Geschichte des dänischen Hofes fortælles (7, 158): «Bischof Baum (sic) und Kapellan Wergeland, die Leithämmel der Schwedischgesinnten Partei, die heimlich noch immer für die Vereinigung Schwedens intriguirten, wurden auf Befehl des Königs und mit Zustimmung der Reichsversamlung bis auf Weiteres eingesperrt» (!!!).
