det arrangeret saaledes, at han dømtes til at kysse den smukkeste af de unge Damer, men hun gav ham et Ørefigen i Stedet. Og saa fortsattes Julen paa samme Maade med Baller og Middagsselskaber i Byen og Omegnen. Nytaarsaften brillant Maskerade. Man glædede sig ved Rygter, som f. Ex. «at Pontecorvo vilde give slip paa Sverige og blive Konge i Westphalen».
Henimod Nytaar var der en stor Sammenkomst hos Byens fornemste Embedsmand, den rige Stiftamtmand Thygeson, hvor de fleste af Byens fremmede Gjester vare indbudne. Flere af dem, hvoriblandt Bergensere, Thrøndere, Kjøbmænd og Brugseiere fra
Øst- og Vestlandet havde grupperet sig sammen for at meddele hverandre de Efterretninger, som En eller Anden ad privat Vei havde vidst at forskaffe sig. Da fremtraadte Thygeson blandt sine Gjester og forkyndte med en glad Mine, at han havde en god Efterretning at meddele dem; «dog maa der gjøres et stort Offer, Throndhjems Stift skal forenes med Sverige». Men denne «gode» Efterretning gjorde intet godt Indtryk, og flere af de Tilstedeværende, fornemmelig Bergenserne, erklærede med høi Røst, at heller
