af yderste Vigtighed at styrke disse Nordmændenes loyale Følelser ved de kraftigste Midler. Et Øieblik paatænktes et Forsøg til at gjøre Bevarelsen af Rigernes Forening til en Folkesag ved et paafaldende Skridt. Dette Skridt skulde have mindet om 1789, da man i Frankrige kaldte en Institution tillive, der havde hvilet siden 1514. Der var nemlig Tale om at «indkalde Danmarks og Norges Stænder». Heraf blev vel Intet, men derimod besluttede man at indsætte den Thronen nærmeste Prinds i den Statholderpost, der
siden dens Gjenoptagelse efter over en Menneskealders Afbrydelse syntes kun at være Fyrster forbeholdt.
Christian Frederik, Arveprinds Frederiks og Sophia Frederike af Meklenburgs Søn, var født paa Christiansborg 18de Septbr. 1786. Han var i mange Henseender et særsyn i sin Familie. Allerede ved sit smukke Udvortes udmærkede han sig fordelagtig mellem Oldenborgerne, og i aandelig Begavelse var han dem aldeles ulig. Siden Frederik den tredies Dage havde intet Medlem af det danske Kongehus besiddet videnskabelig Dannelse, end ikke den tarveligste,
