Hopp til innhold

Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/314

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

hæderlig og duelig Mands», Inspektør Petersens, særlige Styrelse. Fjerdingens Fattighus talte 60, Hammersborgs 38, Voldens 34, Pipervikens 23, Sygehuset 12 Lemmer. Foruden disse Huses Belæg nøde 140 Personer Almisse, hvorhos 91 Børn vare udsatte for Fattigkassens Regning. De af Fattighusenes Lemmer, som ei laa tilsengs, sysselsattes med Arbeide og «havde et sundere Udseende, end almindeligt i Armodens Boliger». Det Ankerske Vaisenhus bestyredes af stifternes Familie og havde Ord for «at levere Fædrelandet mange gode Subjekter».

Om det kirkelige og religiøse Liv i Christiania vides endnu neppe ret meget. Byen havde ikke i nogen særegen Grad været berørt af Bevægelserne paa Christian den sjettes Tid, og den Brødremenighed,som senere fandtes, har vistnok heller ikke talt mange Tilhængere i Christiania, flere derimod i Drammen og andre mindre Byer.[1] Rationalismen har her gjort sig gjeldende som andensteds, og Kirkebesøgene vare udentvivl ved Aarhundredskiftet efterhaanden blevne sjeldnere og sjeldnere. Et Par Præster, Stiftsprovst Lumholtz og Trediepræst Thulesius, havde undertiden været Gjenstand for nogen Satire, men egentlig grov spot over det Hellige synes dog neppe at have fundet Sted.[2] Nogen fremragende Geistlig synes Byen ikke at have havt siden Biskop Herslebs Dage. I 1805 blev Claus Pavels Slotspræst og samlede som talentfuld Taler mange Tilhørere.

Af Indretninger til Videnskabeligheds Fremme og Embedsmænds Uddannelse havdes der to Læreanstalter, Kathedralskolen og Krigsskolen. Den sidstes Historie (indtil 1796) er omhyggelig

  1. Se om Herrnhutismen i Norge i forrige Aarh. mine Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie i 18de Aarh. (særsk. Aftryk af Theol. Tidsskr., udg. af Caspari m. Fl., B. VII), J. H. Møhnes Meddelelser i Muus’s og Bernhofts Norske Kirketidende 1856. Nr. 29–30, Iver Hesselbergs Herrnhuterne eller de evangeliske Brødre, Chra. 1830, S. 194 flg., Wilses Reise-Iagttagelser, B. I. og A. C. Bang, H. N. Hauge og hans Samtid. Dr. Otto Holmboe har meddelt nogle (lidet fordelagtige) Træk om de herrnhutiske Emissærer, som af og til kom til Norge fra Udlandet. (Norsk hist. Tidsskr., 2. R., II passim.)
  2. I Intelligents-Sedl. 1799, No. 4, læses et Avertissement, saalydende: «O tempora, o mores! Den sande Sammenhæng med en Kløverknægts nylige Aabenbarelse ved Ofringen paa Alteret, og hvorvidt denne Sag er strafbar, ønskes tilkjendegivet i disse Blade. Scrutator.» Det, hvortil her sigtes, skal være en Begivenhed i Ullensaker Kirke, hvor en Kapt. Waager siges at have lagt en Kløverknægt, hvorpaa en Dukat var indsyet, paa Alteret første Juledag. Jeg har fuld Grund til at anse denne Beretning for paalidelig.