stillinger udgjorde en væsentlig Del af Selskabets Tidsfordriv, og Anker selv var ikke den mindst fremtrædende Skuespiller og Deklamator. Et Festspil af ham i tre Akter, «Den 16de Juli», opførtes saaledes her paa denne Dag. 1795 i Stiftamtmand Moltkes og Frues Nærværelse, og da disse et Par Maaneder senere forlode Norge, lod Anker holde en Afskedsfest paa Moss til deres Ære, der atter ledsagedes af dramatiske Præstationer. Fra Høsten 1800 har man af en Deltagerinde, Fru Emerentse Munch (f. Barclay) en udførlig Skildring af de sex Uger, som Anker og hans Kreds da tilbragte ved dette «Hof» paa Moss[1].
Et Sidestykke til det muntre og glade Liv paa Moss dannede de Forlystelser, som fandt Sted paa det allerede ovenfor omtalte Fladeby. Dette Sted tilhørte jo vistnok den Collettske Familie, men da Anker var indgiftet i denne og ogsaa paa Fladeby spillede en Hovedrolie maa her være Stedet for nogle Træk ogsaa af Fladebylivet om hvilket forøvrigt henvises til de omhyggelige og fortrinlige Fremstillinger deraf, som en anden Forfatter har meddelt[2].
Man har livlige Skildringer om Julelivet paa Fladeby omkring Aarhundredskiftet, især fra Fru Dunkers Pen. John Collett var nu bleven Eier af Godset, og hans Selskaber, dels paa Ulevold, som Bernt Anker forærede ham, dels paa Fladeby, vare dengang Gjenstand for baade Landsmænds og tilreisende Udlændingers Omtale. Eftertiden, tildels ogsaa Samtiden, talte ellers ikke altid vel om hvad der foregik i Julen paa Fladeby. Der blev endog fra Prædikestolen talt om «de flade Veie», og en umiskjendelig Hentydning i samme Retning kan læses i Jacob Aalls Erindringer, naar ban skriver[3]: «I Hovedstaden, hvis Folkemængde siden den Tid er bleven den tredobbelte, kan nu ikke fremstilles Orgier, som de Valfarter, der ved Juletid foretoges til enkelte Lyst- og Landsteder». Vi skulle være de første til at indrømme, at den Frivolitet og Letsindighed, der var egen for hin vantro Tidsalder, vel ogsaa her kan være traadt frem, og at en Gjentagelse af det Fladebyske Liv langtfra ikke var at ønske, men det er dog vor Over-
- ↑ H. J. Huitfeldt, Christiania Theaterhistorie, Kjøbenhavn 1876, S. 189 flg.
- ↑ A. Collett: En gammel Christiania-Slægt, paa flere Steder. Samme Forf. har senere (i «Aftenposten» 1886, No. 43–44) meddelt som Tillæg til sit Hovedskrift om sin Familie: «Uddrag af en Jagt-Journal for Hovedgaarden Fladeby i Enebak», der ogsaa er særskilt aftrykt (24 S.).
- ↑ 2. Udg., S. 78–79.
