uden Frygt for Gjentagelser af Spektaklerne; hvorfor Moltke skrev til Kjøbenhavn, at man havde Grund til at glæde sig over, at den virkelige Kommandant, General Hesselberg[1], eder ved et sindigt og mandigt Forhold stedse har udmærket sig til Fordel for Byen», snart var vendt tilbage[2]. I Christiania blev man vel fri for nye Opløb, men kort efter fik man høre om lignende Uroligheder andensteds. I Skien forefaldt Voldsomheder, idet Bønderne fra Gjerpen brøde ind i Kjøbmændenes Huse for at tage Korn[3], og paa Kongsberg var det ogsaa uroligt.
I Danmark hørtes overdrevne Rygter om, hvad der var passeret i Christiania, og M. G. Rosenkrantz, der just var udnævnt til Præsident i Christiania, hørte under sit Ophold i Danmark Beretninger derom, som gjorde ham alvorlig bange[4]. Erindringen om Opløbet, der virkelig var en meget usædvanlig Begivenhed i det ellers i det Hele saa fredelige Christiania, holdt sig længe. Mauritz Hansen opfriskede den for en senere Slægt ved sin Novelle «Moderen», men rigtignok med en høi Grad af digterisk Frihed.
Ikke længe efter Opløbet forlod Frederik Moltke Norge. Han var i flere Henseender en mærkelig Mand, visselig en af de talentfuldeste Embedsmænd, som det gamle Christiania har kjendt. Digteren Carsten Hauch, der personlig stod ham nær, har skildret ham saaledes: »Han var en i høi Grad fin, dannet og aandelig opvakt Personlighed. I hvilket Selskab han end befandt sig, blev han betragtet som Selskabets Sjel og Midtpunkt, thi han besad en stor Vittighed og Kløgt, dertil en usædvanlig Bevægelighed i sjelen og et stort Konversationstalent; dette forenede han med en stærk Begeistring for Alt, hvad han betragtede som skjønt og udmærket, og uagtet han let fandt sig tilrette, hvor han kom hen, saa var det dog hans Fornøielse at omgaaes med Kunstnere og Digtere, af hvilke sidste han tidt blev betragtet som et Slags
- ↑ Om Hesselberg († 1809) se bl. A. Samll. til N. F. Spr. og Hist., IV. S. 341 flg. samt N. Tidemands Optegnelser paa flere Steder.
- ↑ Opløbets Historie er fortalt dels efter Fr. Moltkes utrykte Indberetning, dels efter Politimesterens Beskrivelse deraf i Intelligents-Sedlerne. Se ogsaa Breve fra Danske og Norske, udg. af L. Daae, S. 177.
- ↑ B. H. v. Munthe af Morgenstjerne, Hist. Beretning om B. D. v. Staffeldts Forhold o. s. v., II, Anhanget S. XI. Det var nemlig Staffeldt, som med et Detachement Soldater gjorde Ende paa disse Spektakler. Se ogsaa J. W. Flood, Skiensfamilien Flood, S. 16–17.
- ↑ Se Rosenkrantz’s Selvbiografi i Hermoder, II, Chra. 1822, 4. No. 36.
