Hopp til innhold

Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/264

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

1795 fortaltes der saaledes Historier om, at en norsk «Skriverkarl» ved Navn Bjørnerud, der opholdt sig i Frankrige, ikke alene under et Besøg i Christiania havde forstaaet at udbrede en «Trolddoms-Rus» i denne Stad, men endog havde foretaget Reiser i Oplandene, og der vundet Tilhængere for sine revolutionære Anskuelser baade blandt Bønderne og blandt dem, «som ikke gjerne synes om at henregnes til Almuen». Han var nu igjen, hedte det, reist tilbage til Frankrige, efter at man efter hans Tilstelning havde drevet paa «Koglerier» og «heiset en Visk op, som man kaldte det norske Frihedsflag, skraalet Heibergs viser og opført sig som Aber af Franskmanden». «I det Hele, mente «Folkevennen», vare de Bjørnerudske Forestillinger om Franskmændene og deres Lyksalighed herskende i Christiania». Et Par Uger efter stode nye forblommede Beskyldninger mod Christianienserne at læse i samme Blad. Herimod fremkom da i «Hermoder», et Tidsskrift, som i disse Aar udkom her i Byen[1], en skarp og ret velskreven Protest, hvori det heder, at der her i Byen gaves dem, eder ynde det Gode, de finde i de Franskes Indretninger, og bifalde den Kjækhed, hvormed de have forsvaret deres Selvstændighed, men beklage ikkedestomindre de Grusomheder og Uordener, som have fundet Sted iblandt dem».

Forøvrigt var Christiania i disse Aar besøgt af forskjellige bekjendte Udlændinge, især Emigranter og andre Flygtninge. Den forrige franske Minister St. Priest kom her 1791, og i 1795 saa man Ludvig Philip, som begav sig lige til Finmarken. I 1797 opholdt Peter Andreas Heiberg sig en kort Tid i Byen. Han tog først ind til Byens bedste Hotelvært, Thoms, men Dagen efter kom (titulær) Generalkrigskommissær Mathiesen til ham og førte ham til sit Hus, hvor han siden forblev; Mathiesen gjaldt nemlig for en af Byens ivrigste Demokrater[2].

For endel af Byens Handlende, som en Tid havde følt en Godtkjøbs Begeistring for, hvad de hørte fra Frankrige, kom ellers udentvivl et hjemligt Opløb af Arbeidsklassen til at virke som et afkjølende Middel. Allerede i 1793 havde nogle Optøier fundet Sted paa Grund af Menigmands af Høkerne opæggede Uvillie mod de

  1. Det forlagdes eller bekostedes af den rige Kjøbmand, Justitsraad Paul Thrane. Daværende Conrektor Rosted besørgede Redaktionen.
  2. P. A. Heiberg meddeler i sine Erindringer, Chr.a 1830, S. 284, forskjellige Oplevelser i Christiania.