murerloge, og Kronprindsen var, fortæller Anker selv, «meget opmærksom og rørt, ja jeg undser mig ved at melde alt, hvad han har sagt mig». Paa Privattheatret gaves en Festforestilling, en Tragedie i fem Akter, «Major André» (Navnet paa en dengang meget omtalt Mand, hvis ulykkelige Skjæbne under den amerikanske Frihedskamp havde vakt almindelig Deltagelse.[1] Stykkets Forfatter var Bernt Anker, og han spillede ogsaa selv Titelrollen. Stykket existerer endnu i Haandskrift i Universitetsbibliotheket i Kjøbenhavn. Forfatterens egen (i hans Autobiografi indtagne) Kritik over sit Arbeide og sit Spil lød saaledes: «Som Dramaturg, tør man frit sige, fortjener Bernt Anker udmærket Rang. Tragedien Major André med flere utrykte Theaterstykker, som han har skrevet, og hvori han selv har spillet med en Sandhed, som satte Tilskuerne i Forundring, beviser dette.»
En særegen Glæde maatte det vække i det søndenfjeldske Norge, da det blev bekjendt, at Kronprindsen i Anledning af sin Reise havde ladet udgaa Forordningen af 20de juni, hvorved Kornindførselen omsider frigaves i Akershus og Christianssands Stifter. I den Anledning lod Bernt Anker hans Portræt anbringe ved Siden af Henrik den fjerdes og prydede det med et Epigram, hvilket han selv sammenlignede med Indskriften paa det nys opførte Monument i St. Petersburg over Peter den Store (Petro primo Catharina secunda). Ankers Epigram lød saaledes:
Se her den Kongesøn, som Landets Nød paatænkte,
Han Cimbrer Frihed gav og Nordmænd Brødet skjænkte.
Uagtet den danske og den svenske Regjering ingenlunde ønskede hinanden meget godt, var der dog endnu ingen Tanke om, at en Afbrydelse af det fredelige Forhold var saa nær forestaaende, som det snart skulde vise sig at være Tilfældet. Den 30te Juni kom saaledes en svensk Ambassade til Christiania for at komplimentere Kronprindsen, bestaaende af Generalløitnant, Baron Duvall og Kammerjunker Borgenstjerna. Prindserne gjorde ogsaa kort efter en Reise til Throndhjem, i hvis Nærhed atter store Troppesamlinger fandt Sted, og Borgenstjerna ledsagede dem derhen. Det høie Reiseselskab kom tilbage 25de Juli. Derpaa gjordes et Besøg paa Kongsberg, og saa gik Reisen til Skien og Christianssand. Herfra droge Prindserne saa igjen til Danmark den 7de August uden at ane, at man ganske snart paany skulde gjæste Norge.
- ↑ Lord Stanhope (Mahon), History of England, vol. VII. ch. LXII.
