Rdlr., som udgjorde den Kaution, hun havde paataget sig for Sønnen. Alene Juels Løsøre gik ved Auktionen op til 10,000 Rdlr.
I den første Tid efter Suspensionen, da man endnu ikke kjendte størrelsen af Juels Underbalance, men troede, at hans betydelige Aktiva skulde slaa til for at dække den, fik Justitsraaden Lov til at nyde nogen Frihed og havde mod Kaution Raadighed over en Del af sit Løsøre; han tog i denne Tid Bolig paa Frogner. Men da det viste sig, at hans Bo ikke kunde klare Gjelden til det Offentlige, sattes han (om Sommeren 1784) fast paa Akershus Fæstning. Han fik sin Arrest i en liden Leilighed, der, som ældre Folk endnu ville kunne erindre, i sin Tid var anbragt over Porten til den nedre Fæstning paa Hovedtangen, omtrent hvor Ridehuset nu staar, og Hovedtangs-Vagten, der almindeligvis besørgedes af en Kommandersergeant, blev i den Anledning betroet til en Officer. Ligefra Begyndelsen af fandt Flere, blandt dem den høitanseede Oberst, siden General, Hesselberg, dette Valg af Arrestlokale altfor lidet betryggende, men den gamle udlevede Kommandant, Generalløitnant Pierre Pomeau, vilde ingen Modforestillinger høre. Juel fik endog Lov til at modtage Besøg af sin Frue (en Datter af Rektor Hersleb i Christiania) og sine Børn, af Bekjendte og Venner. Et senere optaget Inventarium viser, hvorledes han forøvrigt kortede sig Tiden; der fandtes efter ham Dambret og Terninger, fjorten ledige Flasker og et Haandbibliothek, bestaaende af Hübners Geografi, Romanen la paysanne parvenue, Bikuben og nogle flere Bøger. Selv forsikrede han naturligvis, at han ingen Uærlighed var sig bevidst, og skrev bl. A. engang saaledes til Levetzau: «Naar jeg ikke havde et godt Rygte kjærere end Rigdom, og jeg ikke havde anseet det bedre at være en ulykkelig, men ærlig Mand, end at være en formuende og uredelig, havde min Forfatning ikke været saa beklagelig. Mange, der ikke tænkte som jeg, have bebreidet mig, at jeg ikke med Formue bor i et andet Land.»
Justitssagen mod ham gik imidlertid sin Gang, og det blev klart, at Juel snart vilde blive dømt til Fængsel paa Livstid. Men han var en fornem Mand, besvogret og forbunden med det rigeste Patriciat, og mange af Christianias mægtigste Indbyggere vilde gjerne gjøre Noget for ham og hans Familie. At dække hans Underbalance var imidlertid umuligt, og det gjaldt da at hjelpe ham til at flygte til Sverige, at han der kunde skabe sig en ny Existents. I Begyndelsen af September 1784 gik der allerede, som
