Embedsmænd fra Tydskland, som have spillet en
Rolle i vort Land, indtager Rigsgreve Waldemar Her-
Schmettow, kommanderende General i Norge 1764–67,
en ret mærkelig Plads. Han var født 1717 i
den; Moderen var en Datter af Baron Woldemar
- ndal og Sønnedatter af Ulrik Frederik Gyldenløve,
og det synes virkelig, som om Greven har slægtet temmelig meget paa disse Forfædre. Han erhvervede sig i sin Ungdom en ikke almindelig videnskabelig Dannelse og udmærkede sig senere i fransk Krigstjeneste under Moritz af Sachsen. Men saavel dette Feltliv som et mangeaarigt Bekjendtskab med de polsk-sachsiske Augusters «galante» Hof bidrog til i flere Maader at fordærve den begavede og duelige unge Mand. Han blev en ryggesløs Libertiner[1] og en erklæret Fritænker.
I Aaret 1746 gik Greven i dansk Tjeneste og udnævntes i 1764 til kommanderende General i Norge. Som saadan skal han have havt Fortjenester, og vist er det, at han i høi Grad vandt sine Undergivnes Hengivenhed. Det fortjener ogsaa at mærkes, at han er den første Mand i Landet, som har forsøgt at grunde et lite-
- ↑ I den Grad, at senere en af hans Sønner, der skulde forsvare ham, maatte indrømme: «Er war von der ersten Jugend an, an den Gedanken gewohnt worden, dass Vielweiberei und Konkubinat der Reinigkeit der Sitten im mindesten nicht schade». (Erläut. commentar zu den patriot. Gedanken eines Dänen &c. von W. F. Schmettow, 1793, S. 133).
