Kun sjelden havde hidtil Nordmænd spillet nogen fremtrædende Rolle i vor Literatur. Holberg var den store Undtagelse, men han havde henlevet sine Dage i Danmark. Vistnok havde allerede tidligere Peder Dass fremtraadt som særlig norsk Digter, men hans Skrifter vare først udkomne efter hans Død og bleve længe kun bekjendte inden en snever Kreds i hans Fødelands nordlige Egne. Senere forandredes Tiderne, og norske Digtere fremtræde i det attende Aarhundredes anden Halvdel i et temmelig stort Antal. Denne Digterrække aabnes af en Christianias Søn, og det er et mærkeligt Vidnesbyrd om denne Stads Væxt baade i materiel og aandelig Henseende, at den i Frederik den femtes Dage ikke alene frembragte en anseet Digter, men at denne forblev i sin Fødeby sit hele Liv og ikke destomindre erhvervede et Ry, der, om end kun for en kort Tid, overstraalede alle hans samtidiges i begge de forenede Riger. Han indtager derfor en fremragende Plads i sin Hjemstads Historie og maa i denne finde en udførligere Omtale. Tullins vugge stod paa det Sted, hvor i vore Dage Generalkonsul Peter Petersens store Gaard er opført paa Hjørnet af Østre- («Carl Johans») og Kongens Gade. Han var født den 6te September 1728. «Faderen (heder det i Fortalen til hans efterladte Skrifter) var Kjøbmand Guldbrand Hansen, Moderen Ragnhild Olsdatter Dehli, begge ligesaa bekjendte af en jevn og kristelig Vandel, som
