Deichmans Indflydelse hang sammen med Anne Sophie Reventlows
Forhold til Kongen og hendes Ægteskab med denne
1721. Da imidlertid en af Ministrene, Geheimeraad Ditlev Vibe
havde søgt at hindre «Fyrstinden af Slesvigs» Ophøielse til Rigernes
Dronning, bevirkede dette en Forandring i det norske Statholderskab:
Krag kom til at gaa af med 4000 Rdlr. i Pension, og Vibe
sendtes til Christiania, dog ikke som Vice-Statholder, men som virkelig
Statholder 1722. Ved denne Leilighed blev nu Slotsloven, en,
som det synes, det hele mislykket Institution, ophævet. Forholdet
mellem den nye Statholder og Deichman blev ikke det bedste.
Vibe, en aldrende, ugift Herre, synes imidlertid ikke at have udfoldet
stor Virksomhed og omtales af Samtiden som en Epikuræer.
En af Christian den Sjettes første Regjeringshandlinger var at afsætte Deichman (18de Oktbr. 1730) og at befale Undersøgelser anstillede om hans Forhold som Embedsmand m. v. Dette bratte Omslag knuste den hidtil af Lykken uafbrudt begunstigede Mand aldeles. Han døde 17de April det følgende Aar, og der
Statholder Ditlev Vibe.