frem mod Ringerike. I April Maaned sendte han saaledes henved tusind Mand under oberst Schliffenbach til Bærums Jernverk og forsøgte at bortskaffe de Forhugninger, der vare bragte istand af Bønderne. Det hele Foretagende gik dog overstyr, skjønt Kongen selv, for at paaskynde det, havde begivet sig hen til Bærum[1].
Men medens saaledes den svenske Konge forgjæves ventede paa den Forstærkning, af hvilken hans Fremgang var saa aldeles afhængig, vare de Norske saa heldige at faa en betydelig Undsætning fra Danmark. Den 17de April kom nemlig under Admiral Christian Gabels Anførsel en Transportflaade til Frederiksstad, der førte 4000 norske soldater tilbage til Fædrelandet og medbragte 10 Feltkanoner. Af de hjemvendende Tropper sendtes strax en større Del til det norske Hovedkvarter ved Gjellebæk; et andet Parti tilføiede, som bekjendt, de Svenske et Nederlag paa Moss. Den 24de April kom en liden Jagt af Gabels Flaade op imod Christiania, og da Isen allerede tildels var gaaet op, lykkedes det den at naa lige til Akershus. Fienden forsøgte vel fra Pipervigen af at omringe og bemægtige sig hint Fartøi, men Fæstningens Ild tvang dem snart til at lade dette Forsæt fare, hvorpaa Folkene i Pipervigen toge Baadene bort og lagde dem ind under Fæstningen. Dagen efter, 25de April, kom en Fregat, der i sin Tid var bleven erobret fra Fienden, og som derfor benævntes «Svenske-Sofia». Den lagde sig paa Havnen og kanonerede af alle Kræfter paa Fienden i Byen, især i Vaterland. Den 26de naaede atter to Fregatter, «Høienhald» og «Vindhunden», hen til Isbredden, en Fjerding fra Staden. «Vindhunden» varpede sig derpaa op imod Lysakers Bro og kanonerede herfra dygtig paa en Del svensker, der fra Ravnsborg og Bærums Verk vare paa Indmarschen igjen til Christiania; endel faldt ogsaa her, men det lykkedes dog Fienderne at faa stukket Ild paa Lysaker Gaard, hvor de havde meget af sit Bytte forvaret, saavelsom ogsaa for en Del at afkaste Broen over Sørkedalselven. «Høienhald» bugserede sig ind til selve Staden og beskjød dens Tvergader fra Havnen af, men om Natten fik Svensken fat i et Par Kanoner, som de fiskede op fra et General Hausmann tilhørende Skib, der under Beleiringen var ødelagt og sunket. Disse Kanoner plantede Fienden paa Toldboden (dengang beliggende
- ↑ Her fik den unavngivne Forfatter af den samtidige Beretning, vi i dette Kapitel have benyttet, (trykt i Militært Tidsskrift, B. 10), personlig den svenske Konge at se; han udbryder i denne Anledning: «Jeg tror ei, han har Mage i Verden».
