en Person kaldte sig Løvendal og udgav sig for Gyldenløves Søn, men endte paa Munkholmen[1]. Med en af sine senere Elskerinder, Marie (Meng), Datter af en rig Kjøbmand paa Frederikshald, Ole Christensen, og siden gift med Generalmajor Tuchsen i Bergen, havde Gyldenløve en Søn, Vilhelm (født 1692). Denne Søn blev adlet under Navnet Ulrichsdal og synes at have været en duelig Mand. Han avancerede efterhaanden op til hvid Ridder og General i den norske Armee og fungerede i et Par Ledigheder som dennes Øverstbefalende. Han døde 1765 og havde i sit Ægteskab med en Datter af «Brevbryderen», Postinspektør Erlund i Kjøbenhavn, hvis Navn er knyttet til Magnus Stenbocks Historie, adskillige Børn. Familien er dog siden uddøet i Mandslinien, og en Kvindelinie, der adledes under det samme Tilnavn, lever vel endnu i Norge, men har ikke gjort Brug af Nobilitationen og kalder sig Vagel.
Med sin sidste Gemalinde havde Gyldenløve ni Børn, af hvilke dog flere døde som ganske smaa. Af sønnerne naaede kun Ferdinand Anton, der succederede i Grevskabet, den voxne Alder. Af Døtrene blev en gift med Chr. Gyldenløve til Samsø, men døde barnløs før Faderen, en anden med Greve Carl Alnefeldt, en tredie med en tydsk Grev Leiningen-Westerberg.
Tvende norske Legater bevare endnu Erindringen om Gyldenløve. Det første oprettede han 1668 til bedste for Oslo Hospital, og Kapitalens Renter (nu 100 Kroner om Aaret) uddeles fremdeles til et Lem af denne Stiftelse. Det andet Legat stiftede han efter Krigen den 19de Septbr. 1679, da han, vistnok paa Nedreisen til Danmark, befandt sig i Laurvig. Ved denne Leilighed skjænkede han til Byens nye («Trefoldigheds»-) Kirke et Beløb af 2000 Rdlr. med den særegne Bestemmelse, at der aarlig den 14de November, paa «Frederici Dag», skulde holdes en Gudstjeneste. Præsten skulde derfor nyde en Rosenobel, og Klokkeren en Rdlr. Der omtales ikke i Gavebrevet nogen særegen Foranledning til denne Gavmildhed; men andensteds fortælles, at Gyldenløve gav Pengene «til Erindring om, at han paa denne Dag blev frelst af Havsnød»[2]. Dette kan være meget muligt, og man ved ogsaa, at han engang (paa sin Ambassade-Reise til England) har været nær ved at forlise, men «Frederici-Dag» tyder dog snarere paa, at han har
