levede i Norge, at have udsuget Nordmændene paa det Skammeligste, understøttet heri af sin Hustru, Helene Rosenkrands, og sin «Geheimeraad», Kommissarius Meklenburg; hans Udpresninger anslaaes endog til «flere Millioner» (!)[1]. Efter at Lövenklau selv var draget bort fra Norge, kom i 1662 hans Søn, Johan Christian, derhen, uvist i hvilken Hensigt. Ogsaa han vakte Røre og Spektakel, idet han paa Christianias Gade dræbte en Student i Tvekamp, hvorfor han dømtes fra Livet, men indstilledes til Benaadning.
Efter Nils Trolle kom Iver Krabbe, Hovedet for den i Skaane hjemmehørende Adel. Denne var i det Hele misfornøiet med de nye Tilstande i Danmark, og Krabbe med flere Andre havde tænkt paa at udvandre «af «Jalousi, fordi Fremmede og især Holstenere bleve foretrukne for Danske», men han betænkte sig og modtog 1661 det norske Statholderembede[2], hvori han forblev tre Aar.
Han afløstes af Ulrik Frederik Gyldenløve, hvis Navn i begge Rigers, navnlig dog Norges, Historie har en saa bekjendt Klang. Han var Frederik III.s Søn med en Holstenerinde, Margrete Pape, og født 1638[3]. Om Gyldenløves Ungdom vides ikke stort, men saa meget er vist, at Faderen elskede ham meget høit og gav ham en fornem Opdragelse, ja endog den stolte Dronning Sophia Amalia viste ham Godhed, bar ham tidt paa Armen, før hun selv fik Børn, og gav ham Foræringer[4]. Under Kjøbenhavns Beleiring gjorde Gyldenløve allerede Tjeneste som Oberst og havde 1659 den Ære at være den første, der bragte Kongen den glædelige Efterretning om de svenskes Nederlag ved Nyborg. Ved samme Tid var den unge Mand traadt i nær
- ↑ Som Modskrift mod Lövenklau udgav Oluf Rosenkrands, den samme, hvis Apologi for den danske Adel senere bragte ham saa megen Modgang, efter N. Trolles Død (1667) en «Statua triumþhalis» (1669), der naturligvis roser Statholderen ligesaa stærkt, som hans Fiende havde lastet ham. Se om dette Skrift bl. A. J. Bircherods Dagbøger, S. 125.
- ↑ Fridericia, l. c, S. 103.
- ↑ Moderen blev senere gift med en Amtsforvalter, Etatsraad Hausmann i Segeberg og omsider efter dennes Død ophøiet til Baronesse Løvendal († 1683). Hendes Søn af andet Ægteskab, Caspar Herman v. Hausmann, blev som Gyldenløves Halvbroder Generalløitnant i Norge, Geheimeraad, hvid Ridder m. m. og døde i Christiania 1718. Dennes Søn Frederik Ferdinand v. Hausmann blev ligeledes Generalløitnant i Christiania og døde der 1757. Med ham uddøde denne Familie.
- ↑ Chr. Bruun, Gunde Rosenkrands, Kbhvn. 1885, S. 78.
