Uvenskab ved en Strid angaaende en Piges Giftermaal, for hvem Borgermesteren var Formynder. Laurids Ruus foreholdt Præsten, at han ikke «maatte anse ham for en af dem i Vaterland eller i Pipervigen», at Præsten heller var hans Tjener, end omvendt, osv. Vel bleve de for en kort Tid forsonede, Kjeld Stub besøgte Laurids i hans Hus og blev trakteret med Kirsebær i hans Have, men striden brød igjen frem, og Kjeld Stub negtede Laurids Ruus sakramentet og vilde lyse ham i Kirkens Ban. Sagen kom for Statholderen, ja for Rigsraad og Konge, og Enden blev, at Præsten dømtes til at.ombytte sit Embede med et andet Kald. Paa den Maade kom Kjeld Stub til Ullensaker, hvis Præst, Mag. Trugels Nilssøn, forhen Rektor ved Christiania Skole, igjen blev Byens Sognepræst[1].
Henved halvhundrede Aar senere holdtes et Bryllup hos Provsten Mag. Jørgensen († 1686), den sidste Sognepræst til den i den store Ildebrand ødelagte Trefoldighedskirke. Man har endnu i Haandskrift en lang Vise, som blev sungen ved denne Leilighed[2], og nogle Strofer deraf fortjene at trykkes:
. . . . . . . . . .
Nu ved Magister Jørgens Disk
Lad jer vel tractere
Med feed Lax og lecker Fisk
Og med andet mere.
Tak tiltakke Lammesteeg,
Som kand lecker smage,
Lad Musik og lystig Leeg
Jer nu vel behage.
Gjester kjere, sætter Jer
Alle ned udi Fred,
Herligen, kjerligen
Alle at æde.
Tractement er i Vent
Stragst paa Stand, at I kand
Nydelig, frydelig
Æde med Glæde.
Fluxt skal Trumpeterne
Blæse i Sæderne,
Kjøgemester Rætterne
Lader frembære
Sætter paa Diskene,
Lammesteg. Fiskene
Vil man fortære.
