Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/10

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
VIII

beklages, thi et Skrift af Bernt Anker om hans Fødeby og Hjemstad vilde i ethvert Fald være blevet noget i sit Slags eiendommeligt. Derimod fandt Christiania omkring Aarhundredskiftet hyppig Omtale i Udlændingers Reisebeskrivelser, mellem hvilke der ved Siden af flere tynde Arbeider ogsaa er nogle af ikke ringe Betydning.

Efter 1814 fremkom vistnok leilighedsvis flere Bidrag, f. Ex. i Krafts store topographiske Verk og i flere af Bernt Moe’s Skrifter, men i det Hele maatte dog Byens Historie fremdeles kaldes et ubearbeidet Stof. J. Chr. Berg, der sad inde med den største Viden ogsaa paa dette Omraade, og fra hvem de bedste af Krafts Oplysninger stamme, nøiede sig med at skrive en grundlærd Afhandling om det af Christian IV. stiftede Gymnasium. At P. A. Munch skal have tænkt paa et Særskrift over Christiania, har jeg i sin Tid hørt fortælle, men jeg har ingen Vished for, at han virke1ig har havt nogen saadan Hensigt, og jeg skulde nærmest betvivle, at saa har været Tilfældet. Det kan dog erindres, at han som Text til et gammelt Kart meddelte nogle korte Notitser om Stadens ældste Udseende i Norsk Illustreret Kalender for 1854, S. 49 flg.

Derimod paabegyndte for omtrent 40 Aar siden en anden Historiker grundige Forarbeider til et Verk over Christiania. Det var Christian Lange. Denne høit fortjente Forsker forenede flere Betingelser til at kunne frembringe noget godt om dette Emne. Han var fra sin tidligste Barndom af knyttet til Stedet, i hvis Nærhed han var født, og for hvis Traditioner han altid havde havt Interesse og siden 1845 var han ogsaa Bestyrer af det Archiv, hvor de vigtigste utrykte Kilder vare at søge. Lange har i Illustreret Nyhedsblad for 1858 givet vigtige Bidrag til Byens ældre Topographi, men desværre bleve disse Artikler, hvilke han kun betragtede som foreløbige, den eneste Frugt, han selv kom til at se af sine Samlinger, idet han allerede 1861 bortreves fra dette og andre længe forberedte Arbeider[1]. Hans Samlinger om Christiania ere heldigvis bevarede i Rigsarchivet. De give Indtrykket af, at Byens statistiske og kommunale Forhold ved Siden af dens Topographi vilde være blevne Hovedpartierne i hans Verk, dersom det havde været ham forundt at fuldende det.

Omsider er det faldet i min Lod at give den første udførlige Fremstilling af Christianias Fortid. Min Interesse for denne er gam-

  1. En kortfattet Skildring af Langes store og mangesidige Fortjenester som Videnskabsmand vil findes i Fortalen til det i disse Dage udkommende 12te Bind af «Norske Rigsregistranter», hvilket uundværlige Kildeskrift er et af de Hovedverker, der skylde ham sin Tilblivelse.