først med en Fugl, senere med en Løve i gyldent Felt i sit Vaaben. Af dette sidste Mærke har Slægten i en senere Tid faaet Navnet Gyldenløve. Hr. Henrik var ogsaa en nær Frænde af Aslak Bolt, havde tjent denne lige fra sin Barndom af og modtaget Velgjerninger af ham.[1] Under Thronstriden forekommer han slet ikke og kan heller ikke antages at have hørt til det svenske Parti, idetmindste ikke til dets ivrigere Medlemmer, da Christiern i 1450 slog ham til Ridder og gav ham Len. Ved Hr. Henriks Side stod Olaf Throndssøn, Domkapitlets bekjendte Candidat til Erkestolen. De nævnes begge „Høvedsmænd paa Kongens Vegne“.[2] Det er heraf tydeligt, at Magister Olaf allerede nu forestod Stiftets Besiddelser og varetog dets Rettigheder overhoved, en Stilling han maaske har indehavt lige siden 1450, da Marcellus aldrig nogensinde blev bofast i Throndhjem, og i hvilken vi siden finde Olaf i en Brekke af Aar, indtil han omsider selv blev Erkebiskop. Allerede nu var nemlig Erkebiskoppen stadig forlenet med en Del
