Konge. Til Agdesiden sendte han sin Svend Hans Munk afsted med et saadant Brev.[1] Nordenfjelds havde de to i Norge indgiftede Molteker, den som Bondeplager i Borgesyssel bekjendte Hr. Herman[2] og Aslak Bolts Svoger Hr. Johan, været virksomme. De havde den 17de Juni, altsaa i Mellemtiden mellem Kongevalget i Oslo og Hyldingen i Marstrand, indfundet sig ved Frostethinget og bevæget den forsamlede Almue til at erkjende Karl for Konge og indbyde ham til Throndhjem.[3] Ogsaa i Bergens Stift var der arbeidet for Karl. En i Norge indgiftet svensk Adelsmand, Magnus Hogenskild,[4] var her i Virksomhed paa sit Hjemsted Voss og fik Almuen der til at hylde Karl den 21de September, da der udstedtes et Brev, hvori protesteredes mod, at Rigsraadet havde valgt Christiern til Konge, og paastodes, „at Sverige og Norge havde af Alder været sammenbundne“.[5]
Ud paa Høsten satte Karl sig endelig selv im Bevægelse for at drage til Norge. Han holdt ved Mikkelsdagstid 1449 et Møde i Arboga med svenske Høvdinger, sendte atter Breve ind i Norge for at melde sin Ankomst og lod stevne et Møde til Hamar paa Hedemarken. Derpaa begav han sig gjennem Vermeland ind over Rigsgrændsen. Den Styrke, som han medbragte, var ikke stor, thi der nævnes kun 500 Ryttere og tales slet ikke om Fodfolk. Dels har han altsaa stolet paa at finde Venner og forudsat, at hans Modstandere ikke havde Folk paa Benene, dels har han maaske
