danske Fædrenearv dog undtagen.[1] Hartvig mistede saaledes, sine samtlige hen, og skjønt derom intet udtrykkeligt meldes, er han udentvivl ogsaa bleven fjernet fra sin Stilling som Rigsraad. Hvad der har bevæget Kongen til at opofre en Tjener, der havde aflagt saadanne Prøver paa sin Brugbarhed, er dog neppe vanskeligt at se. Christiern har villet sætte sin Søns Valg igjennem, og Rigsraadsmajoriteten har ladet ham forstaa, at den som Pris for sin Imødekommenhed i dette Punkt forlangte, at Hartvig Krummedike skulde afsættes. Det hører ikke hid at fortælle om Hartvigs senere Aar. Han fik forøvrigt efter nogen Tids Forløb Akershus Slot tilbage.[2] Hans Uvenskab med Alf Knutssøn vedvarede, skjønt Hartvig tilbød Forlig, ikke alene gjennem begges Livstid, men det nedarvedes til deres Sønner, og disses Fiendskab øvede, som bekjendt, i Begyndelsen af det følgende Aarhundrede en afgjørende Indflydelse paa Norges Skjebne.
Det ser ud, som om Hartvig Krummedike ikke har været den eneste af Kongens Embedsmænd, som ved denne Leilighed er bleven fjernet fra sin Stilling efter Nordmændenes Klage,[3] men hvilke andre det er gaaet ud over, har jeg ikke formaaet at paavise.
Leiligheden var overhovedet gunstig til at opnaa Indrømmelser af Kongen, og Geistligheden benyttede sig ogsaa heraf til at fremme sine særlige Interesser. Som vi have hørt, var, ved Karl Knutssøns Kroning Magnus Lagabøters Overenskomst med Kirken
- ↑ Dipl. Norv. II, S. 617.
- ↑ I et Dokument af 10de Febr. 1459 (Dipl. Norv. VII, S. 454) heder det: „Hr. Hartvig Krummedike, som da (1457) var Høvedsmand paa Akershus“, men allerede i Marts 1461 var han atter bleven forlenet med Slottet (Dipl. Norv. II, S. 313). Om han er gjenoptagen i Raadet, er uvist, dog synes et Brev af 1462 (Nor, III, 3, S. 57) at tyde derpaa.
- ↑ Kongen skriver nemlig til Oslos Borgere den 20de Januar: „Have vi nu skilt Eder ved dem, som umilde have været og Ufred have voldet“, hvilket antyder en Afsættelse af Flere. Dipl. Norv. VI, S. 587.
