Fordærv i de senere Aar, fordi de gamle gode Bebindelser imellem de tre Riger ikke vare blevne staaende ved Magt „for Kong Karls vældige Ophøielses Skyld“, men efterat Gud med sin Miskund og Naade havde føiet det saa, at Rigerne atter vare komne sammen i kjærlig Fred og Endrægtighed, havde man nu, forat hindre, at nogen i Fremtiden ulovlig skulde trænge sig til Norges Krone, saaledes som Kong Karl gjorde i Sverige, lovet efter Kong Christierns Død strax at annamme hans ældste da levende Søn til Norges Konge. De øvrige Børn, som Christiern maatte efterlade, skulde ærlig forsørges af Rigets Rente efter Raadets Raad, saavel som ogsaa Dronning Dorothea, om hun overlevede sin Mand. Hende skulde det ogsaa tilkomme i fornødent Fald at føre Formynderskab for sin Søn tilligemed dem af Norges indfødte Mænd, som Christiern selv dertil maatte beskikke.[1] To Dage efter udstedte ogsaa Sveriges Raad et lignende Valgbrev,[2] som Kongen senere paa forskjellige Maader søgte at faa bekræftet ved nye Akter.[3] At desforuden ogsaa alle tre Rigers Raad i Forening skulle have fattet en Beslutning om Thronfølgen, anføres i et enkelt Kildeskrift, men dog kun som et Rygte.[4]
Mellem de Raader, som beseglede det norske Valgbrev, savne vi et af de anseligste Navne, nemlig Hr. Hartvig Krummedikes. Han var dog ingenlunde, hvad man lettest kunde falde paa at tro, fraværende ved denne vigtige Leilighed„ Tvertimod spillede han ogsaa her en Hovedrolle, men rigtignok paa en ganske ny og ham
- ↑ Dipl. Norv. III, S. 614.
- ↑ Dipl. Chr. Primi, p. 86.
- ↑ Huitfeldt, S. 881.
- ↑ „Facta est dieta in civitate Skaris, ubi congregatis consiliariis omnibus (!) trium regnorum, Sveciae, Daciae et Norvegiae concluserunt inter cetera, pro mortuo rege Christierno eligatur filius ejus in regem trium regnorum, sicut dicitur.“ Diar. Vadstena. ed. Benzelius, p. 114.
