Øer i Sydøst for Asien. Han fik here om en Fyrste »Mango« — det forklarede han sig som Kongen i Mangi — og om Halemenneskeme; men man traf dog ingen af dem. Indbyggerne svarede ham altid, at deres Land strakte sig umaadelig langt mod Vest, de kjendte ingen Ende derpaa. Tilslut havde Columbus efter sin Regning seilet 335 Leguas langs Sydkysten (i Virkeligheden omtrent 100 geogr. Mil, naar Kystens Krumninger sættes udaf Betragtning); og da han saa Cubas Kyst bøie sig mod Syd, troede han med Sikkerhed at gjenkjende den asiatiske Kystlinje (det sydlige China), som fra at gaa fra Øst til Vest bøiede sig mod Syd (Bagindien): han mente derfor at være 30 Grader Øst for de gamle Geografers »gyldne Halvø«, d. v. s. Malacca. Havde han denne Gang kunnet seile en eller faa Dage videre mod Vest, vilde han have naaet Cubas sydvestlige Cap (Corrientes) og opdaget, at Kysten gik mod Nord. og at altsaa Kuba ikke var det asiatiske Fastland, men en stor Ø. Men da Skibenes Tilstand og Mandskabets Engstelse her ikke tillod ham at gaa længere, besluttede han at vende om. Før Afreisen lod han forhøre hos alle Ombordværende, om de ikke var enige med ham i hans geografiske Opfatning, og da ingen modsagde ham, lod han optage en Protokol, hvori alle 80 Mand erklærede det under Ed for sin Overbevisning, at de aldrig havde hørt Tale om en Ø, som strakte sig 335 Mil fra Vest til Øst, og de nærede ingen Tvivl om, at dette var et Fastland, saa at man herfra kunde naa overland — tvers gjennem Asien — til Spanien; de forpligtede sig, hvis de nogensinde benegtede det, Officererne til at betale en Bod at 10,000 Maravedis og Matroserne til at miste sin Tungespids, d. e. erkjende sig som Løgnere; denne Erklæring forhindrede ikke ialfald én af Underskriverne, Juan de la Cosa, fra at forandre Mening, idet han 6 Aar senere paa sit berømte Verdenskart efter bedre Underrettelser af bilder Cuba som en Ø. Dokumentet, som er underskrevet ute Juni 1494, findes endnu i det »indiske« Arkiv i Sevilla.
Paa Hjemveien naaede Skibene under stadige Farer langs Cuba atter til Jamaica, som omseiledes, derfra til det sydvestligste Hjørne af Haiti og seilede saa rundt Sydkysten af denne Ø; her maatte Columbus atter forundre sig over Unøiagtigheden i Toscanellis Kart, der afbildede Zipangu’s Længdestrækning fra Nord mod Syd istedetfor, som det nu viste sig, fra Øst mod Vest. Ved Øen Saona fik Columbus Leilighed til Natten 14—15 September at observere en Maaneformørkelse og foretage — for første
