fart 3dje November saa Land foran sig: en høi Ø, som de efter Søndagen kaldte »Dominica«; derefter fulgte Opdagelsen af de andre nordlige »Antiller« indtil Portorico. Paa disse Øer gjorde Spanierne nærmere Bekjendtskab med de vilde Cariber eller «Kanibaler», deres forgiftede Pile og deres Festmaaltider paa Menneskekjød; dette Bekjendtskab førte til en for den Tid nærliggende Theori, at disse «Kanibaler» havde de Kristne Ret til at forfølge og gjøre til Slaver, — en Theori, som snart udstraktes ogsaa til de andre, fredeligere «Indiere» paa Haiti og Bahamaøerne. Man var paa »Guadeloupe« saa heldig at tage flere Cariber samt mange af dem fangne Kvinder, der viste sig at høre til samme Stamme som Haiti-boerne og med Glæde sluttede sig til Befrierne. Derimod traf man ikke denne Gang paa Kvinde-øen Matinino, og Sagnet om Amazoner i disse Egne synes snart efter at være uddøet for at dukke op paa sydligere Punkter.
Paa Sydsiden af Portorico, som Cariberne kaldte Burriqueu, landede man den i6de November, men man søgte forgjæves at stifte Bekjendtskab med de Indfødte, som var flygtede af Frygt for Cariberne. Man seilede vestom Øen og drog derfra over til Nordøstpynten af Haiti, som naaedes 18de November. Man seilede videre langs Kysten, og da man her en af de følgende Dage fandt Liget af en skjægget Mand — som antoges for en Spanier —, begyndte Columbus at frygte for de efterladte Spaniere og skyndte sig videre for at naa sin Koloni Navidad.
Den 27de om Aftenen naaede Flaaden udenfor Navidad, hvor han haabede at blive modtagen med Jubel; han lod affyre et Kanonskud for at melde sin Ankomst; men ingen svarede, og i ængstelig Forventning oppebiede man Dagens Komme. Den aabenbarede, at det spanske Fort laa i Ruiner, delvis brændt, at alle Forraad var udplyndrede, og Beboerne forsvundne; først efterhaanden erfarede man af de omboende Indfødte, at Besætningen havde levet et meget uroligt Liv under indbyrdes Stridigheder og Plyndring af de Indfødte, hvilket tilslut havde ført til, at en nærboende Høvding havde indtaget Fortet med overvældende Magt og dræbt de overlevende. Denne den første Prøve paa Spaniernes koloniserende Evne i de nye Egne var det første Uheld, som traf Columbus paa den anden Reise; — det var ikke mindst sørgeligt for ham, fordi han havde haabet, at hans efterladte Mænd skulde have anvendt Tiden til at samle Guld i Statens Tjeneste; og det blev det første i en lang Række af Ubehageligheder. Til den Koloni,
