Hopp til innhold

Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/59

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
49
COLUMBUS I CASTILIEN.


Udrustningen gik nu hurtigt for sig. Dronningen skaffede det meste af Pengene til Udrustningen; naar det er sagt, at hun hertil pantsatte sine Juveler, synes dette at være et senere Sagn, og det samme er vist Tilfældet med den Paastand, at Kronen Aragon bidrog til Udgifterne; thi det er sikkert, at Foretagendet udgik fra Castilien, og at kun Castilien fik Fordelen af Opdagelserne. Ogsaa Columbus bidrog med sin Ottendedel til Udgifterne, hvorledes han end kan have faaet Penge dertil, selvfølgelig ved Laan. Det viste sig vanskeligere at skaffe Mandskab, da Castilianerne ikke var vante til at fare paa det aabne Hav. Vistnok gjorde Martin Alonso Pinzon og hans Brødre i Palos alt for at lette Udrustningen og gik med paa Toget, hvilket Exempel naturligvis virkede; men man maatte dog bruge Trusler og voldsomme Midler for at faa Skibe og Mandskab, ja endog aabne Fængslerne i Palos for at lokke Fangerne med som Matroser. Tre Skibe blev skaffede i Palos. Det største, Santa Maria, tilhørte Biscayeren Juan de la Cosa (den senere berømte Karttegner), som selv drog med som Skipper. Alle tre Skibe var tremastede og førte mange Seil; alene Santa Maria havde helt Dæk, de to andre var kun dækkede for og agter. Det ene af disse hed Pinta og eiedes af to Borgere i Palos, som fulgte med blandt Besætningen; det mindste var Niña (»Pigebarnet«). Paa de mindre Skibe var Martin Alonso Pinzon og hans yngre Broder Vincente Yannez Pinzon Skippere, medens Columbus selv valgte Santa Maria til Admiralskib eller »Capitana«. De tre Skibes Besætning udgjorde tilsammen kun 90 Mand (ikke 120, som det sædvanligt siges; thi man har nu Lister over Mandskabet); de fleste vare Castilianere, dog fandtes ogsaa endel Aragoniere samt en Irlænder og en Englænder. Foruden Søfolk fulgte ogsaa to Læger, en Notar til at udfærdige alle Dokumenter og som Tolk en døbt Jøde, som foruden Latin forstod Hebraisk, Koptisk og Arabisk, — hvilke Sprog man mente at faa Brug for i »Indien«. Mærkelig nok fulgte ingen Prest med; men Columbus sørgede dog for en kirkelig Indvielse, idet hans Ven Juan Perez lige før Afreisen skriftede hele Mandskabet og gav alle Sakramentet. Da Columbus havde taget Afsked med Dronningen og Kongen og modtaget deres Anbefalingsskrivelser til alle ukjendte Egne samt deres Brev til »Storchanen«, gjordes alt færdigt til Reisen. Den 3dje August 1492 — en Fredag — seilede de tre Skibe ud af Palos’s Havn for at vove den første Fart over det aabne Ocean.

  1. I den af Hertuginden af Alba udgivne Samling (Documentos escogidos del Archivo de la Casa de Alba, Madrid 1891) findes et Dokument, som oplyser, at Columbus i 1492 havde laant sin Ottendedel (180,000 Maravedis) af den i Sevilla bosatte florentinske Storkjøbmand Juanotto Berardi og at han endnu ikke havde betalt sin Gjæld ved Berardi’s Død i 1495.
Christofer Columbus.
4