Raadgivere, navnlig de høiere Geistlige. For dem forelagde nu Columbus sit Verdenskart og udviklede sine Reiseplaner. Meningerne var meget delte; nogle Theologer søgte at hævde, at Columbus’s Meninger var Kjætteri, da Theologen Nicolaus af Lyra og Kirkefaderen Augustinius havde en modsat Mening. Hertil bemærkede dog en tilstedeværende, at de to Theologer neppe vare store Geografer, da Portugiserne hinsides Ækvator ved »Antipoderne« trods Kirkefædrene havde fundet andre Mennesker og andre Stjerner. Men da selve Erkebiskopen af Toledo, Kardinal Mendoza, og Skatmesteren Quintanilla sluttede sig til Columbus, fik hans Tilhængere Overhaand, og Dronningen lovede alvorligt at tage sig af Sagen, saasnart Granada var falden. Dette kunde ikke lade længe vente paa sig, og Columbus blev derfor forhaabningsfuld i Leiren og var kort efter Vidne til, at Castiliens Fane blev plantet paa Alhambra, og at Maurerkongen drog ud af Granadas Porte og ydmygede sig for den spanske Konge og Dronning (2den Januar 1492).
Foretagendet skulde nu være sikret. Alligevel reiste sig i sidste Øieblik Hindringer; thi da det kom til nærmere Underhandlinger om Betingelserne, stillede Columbus saa store Fordringer paa Belønninger — han vilde udnævnes til »Storadmiral« over Oceanet og Vicekonge over de hedenske Lande, han maatte opdage, og vilde desuden have en Ottendedel af alle Indtægter, som maatte vindes —, at Dronningen og hendes Raad var enige om at negte at undertegne Aftalen. Men her var Columbus urokkelig; han drømte jo om at ville anvende de Rigdomme, han haabede at skulle vinde, til et nyt Korstog mod Tyrkerne og til Jerusalems Erobring, og vilde heller afbryde enhver Underhandling end give efter. Han havde atter forladt Granada og var allerede paa Reisen til Frankrige, da hans Venner fik overtalt Dronningen til at give efter og endnu en Gang kalde Columbus tilbage. Dette skede, og 17de April 1492 blev der sluttet en endelig Aftale, hvorefter Dronningen skulde udruste tre Skibe i Havnen Palos under Columbus’s Kommando, og han skulde, hvis Toget lykkedes, modtage for sig og sine Efterkommere Værdigheden som »Admiral over alle Øer og Fastlande, han maatte opdage i Oceanet«, han skulde være Vicekonge og Guvernør over alle de opdagede Lande, skulde have en Tiendedel af Ædelstene, Guld, Sølv og Krydderier, som erhvervedes inden hans Vicekongedømme, og have Ret til at bidrage med en Ottendedel til Foretagendets Udrustning samt faa en Ottendedel af alle Indtægter.
