Hopp til innhold

Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/54

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
44
CHRISTOFER COLUMBUS.

mentere hende Eiendomme beder sin Søn og Arving Diego at udbetale Beatriz et Legat: »han skal give hende en sømmelig Understjøttelse som en Person, til hvem jeg har store Forpligtelser; dette gjør jeg for at lette min Samvittighed, thi det hviler tungt paa min Sjæl; Grunden bør her ikke omtales.« 

I samme Aar fik han Underretning fra Portugal fra sin Broder Bartolomeo, som var kommet hjem fra Diaz’ Expedition; denne kunde kun være styrkende for Columbus’s Plan, da det nu havde vist sig, at Omfarten om Afrika var saa betydelig længere, end Portugiserne havde tænkt sig. Columbus søgte da om Leide af Kong Johan til at vende tilbage til Portugal »trods de retslige Forfølgelser (for Gjæld), han kunde blive udsat for«, og han fik Løfte herom i et (bevaret) Brev fra Kongen, som har den eiendommelige Adresse: »Til Christovam Colon, vor specielle Ven, i Sevilja«. Rimeligvis har altsaa Columbus Sommeren 1488 foretaget en Reise til Portugal og drøftet Sagen med sin Broder. Om nye Underhandlinger med den portugisiske Konge vides intet, og hvis de har været førte, som jo ikke er usandsynligt, har de ialfald ikke bragt nogen Enighed. Thi det er sikkert; at Columbus nu sendte sin Broder til England for at tilbyde denne Stat sin Plan, medens han selv tænkte paa at drage til Frankrige i samme Hensigt. Bartolomeo var kommet til London i 1489 og udgav da her et nu tabt Verdenskart, hvor Resultaterne af Diaz’s Reise var afbildede;[1] men i England synes han dog at være afvist, og begav sig derfor til Frankrige, hvor han underhandlede med Kong Karl d. 8des mægtige Søster Anne de Beaujeu (»Madame de Bourbon«) om Understøttelse til Foretagendet. Bartolomeo blev borte i flere Aar, og hans Broder hørte neppe noget fra ham før i 1493; Resultatet af hans Virksomhed i Frankrige er ikke sikkert bekjendt, men han antages ogsaa der at have faaet Afslag.

  1. Las Casas, som havde seet Kartet, beskriver dets Titel, hvorefter Forfatteren paa Kartet havde skrevet følgende daarlige Vers om sig selv:


    Gennua cui patria est, nomen cut Bartholomæus
    Columbus de terra rubra, opus edidit istud
    Londiniis: anno domini millesimo quatercentesimo oct[og]iesque uno
    Atque insuper anno octavo: decimaque die mensis Februarii,


    altsaa 10de Febr. 1488. Men da han først kom tilbage til Portugal fra Afrika i Decbr. 1487 og da Aaret i England dengang regnedes at begynde 25te Marts, bør man vistnok forstaa 10de Febr. 1488 om den Tid, som rettelig skulde betegnes 10de Febr. 1489.