De første Tider af Columbus’s Ophold i Castilien forføb i Stilhed, maaske i Fattigdom. Der er gamle Beretninger om, at han skal have ernæret sig i Andalusiens Storbyer som omreisende Boghandler og ved at sælge de Søkort, han selv forfærdigede, og de er vistnok sande. Rimeligvis har han ogsaa givet sig ifærd med litterære Sysler, thi vi har Spor til, at han i disse har har gjort Udkast til geografiske Skrifter. Det ene af disse »Om de fem Zoners Beboelighed« kjender vi kun fra Citaterne om hans Reise til Thule (S. 28 f.) og Ophold ved La Mina i Guinéa (S. 31); ved dette Skrift har han villet bevise af egen Erfaring, at Oldtidens Tradition om, at Jordens var ubeboelig for Kulde i den kolde Zone og for Hede i den varme Zone, var urigtig, og rimeligvis har han vel allerede her hævdet, at man kunde seile lige til Nordpolen, — hvad han ialfald i 1502 endnu haabede at kunne udføre. Det andet Skrift fra 1486 eller et senere Aar handlede om nyopdagede Øer i Oceanet. Det har rimeligvis ikke været Hensigten hermed at bevise ad den Vei Tilværelsen af et vestligt Fastland; men disse vestlige Øer kunde blive ham Stationer paa Veien til Fastlandet, og derfor har han samlet Vidnesbyrd derom. Blandt disse nævner han, at allerede i Prins Henrik’s Tid et portugisisk Skib, drevet af Storme, var landet fjernt i Sydvest for Azorerne paa Øen Antilla (en stor Ø, som allerede findes paa spanske Sokarter, førend Portugisernes Opdagelser begyndte); at Portugiseren Antonio Leme, som boede paa Madeira, nylig 100 Mil i Vest for Azorerne havde opdaget tre Øer; at i 1484, medens Columbus endnu var i Portugal, kom der en Mand til Kongen og ansøgte om et Skib for at opdage en Ø, som han hvert Aar saa i Vest for Azorerne og altid paa samme Sted, og at 1486 Fernam d’Ulmo, som havde i Len den Azoriske Ø Terceira, fik Løfte paa »Øer og Fastland«, nemlig de «syv Stæder« (Sete Citades),[1] om han opdagede dem. Vi vil træffe denne hans Tro paa Øer i Oceanet igjen under den første Oceanfærd.
Hvorledes Columbus har faaet Indpas ved det spanske Hof, vides ikke; men Vinteren 1485—86 synes han at have havt Audiens hos Kongen og Dronningen for at forelægge sin Plan, og disse tog strax saa meget Hensyn til den fremmede Mand, at de i Januar 1486 tog ham i sin Tjeneste. Medens Hoffet Vinteren
- ↑ Sagn fra det 14de og 15de Aarhundrcde fortæller, at Goterne efter Spaniens Erobring af Maurerne udvandrede til et Land ude i Oceanet og der byggede de »syv Stæder«, hver under en kristelig Biskop.
