Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/29

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
19
PORTUGISERNES FORSØG PAA AT NAA INDIEN.


Da det viste sig, at den Tabel over Efermiderne (Stjernernes Sted paa Himlen), soom benyttedes, ikke var brugelig søndenfor Ækvator, nedsatte Kongen en »astronomisk Junta«,, som skulde opfinde og prøve nye Instrumenter, navnlig til at maale Høiden under sydlige Bredder. I Juntaen drøftedes nu atter Spørgsmaalet om, ad hvilken Vei man skulde søge Indien. Toscanellis Idé var optaget af Genueseren Columbus,, som i disse Aar levede i Portugal; men den tidligere Plan seiirede: at følge Afrikas Kyst sydover, indtil den, som man ventede snart, atter bøiede østover. Det var dettte Valg, som bestemte Opdagelsernes Retning for de følgende Aarhundreder. Columbus gik til Castilien og vandt Castilianerne for Toscanellis Idé, at naa til Indien vestover, medens Portugiserne fortsatte, som de havde begyndt, østover.

I 1484 drog Portugiseren Diego Caõ ud i spidsen for en ny afrikansk Expedition; med ham fulgte Nürnbergeren Martin Behaim, som paa sin Globus fra 1492 har afbildet Reisens Resultater. Fra Cap Catarina (1° 51′ sydlig Br.) fulgte de Kysten mod Sydøst og opdagede snart den store Flod, som nu kaldes Kongo. Her reiste Portugiserne en Stenstøtte med Portugals Vaabenskjold (en saakaldt »Patron«) og kaldte Floden Rio de Padraõ. Det var ved 6° 6′ S. B., men efter Behaim ved 20°; saa daarlige var endnu Observationerne med de nautiske Instrumenter. Under Reisens Forløb naaede man til Cabo egro ved 15° 14′ (efter Behaim 38°!); her bøiede Kysten lidt østover, og man fulgte den et Stykke, men vendte saa om af Skuffelse over, at den atter gik mot Syd, og kom efter 17 Maaneder tilbage til Portugal. Den endelige Omseiling af Afrika udførtes først i 1487 af Batholomeo Diaz; han satte sine »Patroner« i Hvalfiskebugten (22°) og i Helenabugten (32½°), men blev saa drevet af Storme forbi Afrika Sydspis ud i Havet mod Sydost, hvor han kom i koldere Havstrømme og blev forundret over Temperaturens Nedgang; da Uveiret ophørte, styrtede han mod Øst for at finde Landet igjen, men skjønte nu, at han var kommet søndenfor Afrika. Han landede derefter paa flere Steder i det senere »Capland«, havde krigerske Sammenstød mod »Hottentotterne« og satte den østligste »Patron« i Algoabugten ved 33½ Gr. Paa Hjemveien seilede han forbi Cap Agulhas og det stormende Cap (Cabo Tormentoso), hvis Navn Kongen efter Hjemkomsten forandrede til »Det gode Haabs Forbjerg« (Cabo da boa esperanza). I denne Reise, hvorfra man kom hjem i December 1487, deltog Bartholomeo Colombo, Chri-