Navn for dette sydlige Fastland; ingen tænkte endnu paa, at dette Navn skulde være krænkende for Columbus eller berøve ham noget af den Ære, der tilkom ham som Opdager. Dette sees bedst af det S. 138 optagne »Kart over det vestlige Hav eller nye Land« (Tabula oceani occidentalis seu terræ nouæ), som først blev trykt i Ptolemæus-Udgaven i Strassburg fra 1513, men var tegnet allerede i 1507 i St. Dié af enten Waldseemüller eller hans Ven Ringmann († 1511) efter spanske og portugisiske Kilder, navnlig Columbus’s og Vespucci’s Reiser; her er ikke Waldseemüllers Forslag optaget, idet de af Vespucci beseilede Kyster faar Navnet »det ukjendte Land« (Terra incognita); men længere i Nord, søndenfor Perlekysten, er følgende Indskrift optaget: »Dette Land med de nærliggende Øer er fundet af Genueseren Christofer Columbus i den castiliske Konges Tjeneste» (Hæc terra cum adjacentibus insulis inventa est per Columbum Januensem ex mandato Regis Castellæ). Først efterat det var gaaet op for Europæerne, at denne »Nye Verden« i Syd havde kontinental Sammenhæng med Landene nordenfor Mexiko, og at de alle var skilte fra Asien ved et umaadeligt Ocean, har man begyndt at udstrække Navnet »Amerika« ogsaa til Fastlandets nordligere Dele som et passende Fællesnavn (første Gang paa Mercators Karter fra 1538 og 1541) og anskue hele denne store Landmasse som en fjerde Verdensdel; men derved blev ogsaa den »sydlige« Verdensdel til en »vestlig« Verdensdel. Det var Mercator og de andre tysk-nederlandske Geografer i 2den Halvdel af 16de Aarhundrede, som skabte denne Forandring; Spanierne modsatte sig Navnet og kaldte endnu længe sine vestlige Kolonier »Indien« eller »Indierne« (Indias, senere Indias occidentales). Biskop Bartolomeo de las Casas, som skrev sin Historia de las Indias efter 1550, og som kjendte Vespucci’s Breve i Udgaven af 1507, har ikke kunnet forstaa, hvorledes Vespucci kom til at tiltale Hertugen af Lothringen som sin Ven og Skolekamerat og mistænker Vespucci for at have pralet med dette fornemme Bekjendtskab og for overhovedet at ville tilrane sig Berømmelse paa Columbus’s Bekostning; han hævder — og med Rette, — at den nye Verden skulde have havt Navnet »Columba«, ikke »Amerika«. Senere spanske Historieskrivere har da ogsaa været enige om at beskylde Vespucci for at have tilløiet sig Opdagelsen i den Hensigt at faa sit Navn sat paa den opdagede Verden istedenfor den virkelige Opdager; men andre Forskere (navnlig A. v. Humboldt) har dog vist,
