Hast. I Cariai og omliggende Lande er der store og farlige Hexemestre; de vilde have givet en Verden for at hindre mig fra at blive der en Time. Da jeg kom did, sendte de strax til mig to Piger, stærkt pyntede; den ældste var neppe mere end elleve Aar gammel, den anden kun syv, men begge opførte sig saa usømmeligt, som om de havde været offentlige Fruentimmer; de førte med sig skjulte Tryllemidler. Da de var komne, gav jeg dem nogle Klæder at tage paa sig og sendte dem lige iland. Jeg saa der paa et Bjerg et Gravmæle saa stort som et Hus og vel bygget, Legemet laa udækket og med Ansigtet vendt mod Jorden; de fortalte ogsaa om andre og skjønnere Kunstværker. Der er mange Dyrearter, smaa og store, og meget forskjellige fra vore. Jeg fandt der to Vildsvin, som en irsk Hund ikke vovede at angribe. En Bueskytter havde saaret et Dyr, som lignede en Abe, undtagen at det var større og havde et menneskeligt Ansigt; Pilen havde trængt gjennem det, fra Brystet til Halen, og da det blev rasende, maatte man hugge af det en Arm og en Fod. Det ene Svin blev vildt ved at se det og flygtede; jeg befalede da, at Begare (som de Indfødte kaldte Dyret) skulde kastes for Vildsvinet, og skjønt den var næsten død, og Pilen havde gaaet tvers igjennem dens Legeme, snoede den dog sin Hale rundt Svinets Mund og holdt den fast, og med den levnede Haand greb den Svinet i Nakken, som om den var i Kamp med en Fiende. Denne Handling var mig saa ny og saa overordentlig, at jeg maatte beskrive den her. Det er en Mængde Dyrearter her, men de dø alle af »barra«. Jeg saa meget store Høns, hvis Fjædre ligner Uld, Løver, Hjorte, Raadyr og Fugle.
Medens vi seilede paa dette Hav med saa stor Møie, troede nogle af mine Folk, at de var forhexede, og det tror de endnu. Nogle af de opdagede Folkeslag var Menneskeædere; deres skrækkelige Udseende beviser det. De siger, at der i disse Lande er meget Kobber, hvoraf de gjør Øxer og andre Redskaber, baade ved at hamre og at smelte (det); de har ogsaa Ambolt og Smeltedigel og andre Guldsmedredskaber. Indbyggerne bærer Klæder, og i denne Provins saa jeg store Stykker meget fint vævet Bomuld og andre meget fint farvede. De fortalte mig, at længere inde i Landet, nærmere Kathai, har man guldindvirkede Tøier. Af Mangel paa Tolke kunde vi kun erfare lidet om disse Lande eller deres Produkter. Skjønt Landet er stærkt befolket, har dog hvert Folk sit Sprog, og saa forskjellige, at de ikke forstaar hinanden
