Flod Og en god Havn, skjjørnt den længst ude kun var 10 Spand (palmas) dyb; jeg naaede med Møie ind i den, og den førlgende Dag begyndte Stormen igjen. Hvis jeg da havde været udenfor, vilde jeg ikke kunnet komme ind paa Grund af Bankerne. Det regnede uden Ophør indtil 14de Februar, saa at jeg i den Tid hverken havde Leilighed til et trænge ind i Landet eller til at foretage Reparationer. Og da jeg troede mig i Sikkerhed, steg Floden pludselig til en saadan Høide, at den brød Skibstaugene eller Landfæsterne og nær havde bortført mine Skibe; sikkerlig har de aldrig været i stirre Fare. Men Vor Herre bragte Hjælp, som han altid har gjort. Jeg ved ikke, om nogen har udholdt større Prjørvelser.
Den 6te Februar sendte jeg, uagtet Regnveiret, 70 Mænd ind i det indre. De fandt Guldleier i en Afstand af 5 Leguas. Indierne, som gik med dem, førte dem til et høit Bjerg og viste dem derfra alle de Egne, som Øiet kunde iagttage; de sagde dem, at man fandt Guld overalt i dette Land, og at Guldleierne strakte sig 20 Dagsreiser mod Vest, og de opregnede de Byer og Landsbyer, hvor der var mere eller mindre deraf. Jeg fik senere vide, at Kibian, som havde laant [mig] disse Indiere, havde befalet dem at udpege de fjerne Guldleier, som tilhørte en af hans Fiender, og at i hans eget Rige én Mand kunde, om han vilde, paa 10 Dage samle saa meget Guld, som en ung Mand kunde bære. Jeg bringer med mig Indiere, hans Tjenere, som kan bære Vidnesbyrd om dette. Baadene kom til det Sted, hvor dette Folks Bopæl er; og efter 4 Timer kom min Broder tilbage med sine Folk og alt det Guld, som de havde samlet. Guldminen maa her være rig; thi af disse Folk havde ingen seet Miner og de fleste aldrig seet Guld, da det var Søfolk, Matroser og Skibsgutter. Da der her var Bygningstømmer og Levnetsmidler i Overflod, grundlagde jeg en Koloni og sendte Gaver til Kibian — det var det Navn, de gav til Landets Fyrste. Jeg saa godt, at den gode Forstaaelse ikke vilde vare længe, fordi de Indfødte var meget stride af Sind og Spanierne meget paagaaende, og desuden fordi jeg bemægtigede mig et Land, som tilhørte denne Kibian. Da han forstod, hvad vi gjorde, og saa Anlægget voxe, besluttede han at brænde vore Bygninger og at dræbe os alle; men hans Plan var langt fra at lykkes: han selv blev fangen med sine Hustruer, Sønner og Tjenere. Imidlertid varede Kibian’s Fangenskab kun kort, da han undkom fra en paalidelig Mand, til
