tilbage. Med ormædte og synkefærdige Skibe maatte Columbus atter seile ud i Havet, naaede heldigt Cuba, men blev saa drevet sydover mod Jamaica. Stormen førte ham mod Stranden, og tilsidst vidste han i sin Nød intet andet Raad end at sætte begge Skibe paa Land, hvilket ogsaa lykkedes; af Skibsskrogene dannedes en liden improviseret Borg, saa at man i Tilfælde kunde forsvare sig (23de Juni 1503).
Forholdene var nu vistnok fortvivlede, og ethvert Forsøg paa at komme bort maatte synes umuligt; men Columbus’s frugtbare Hjerne fandt dog paa Raad. Først gjaldt det at skaffe Levnetsmidler, da alle Forraad var udtømte, — og dette lykkedes ved Underhandlinger med de Indfødte, saalænge disse havde noget at overlade. Saa var det nødvendigt at holde de urolige Spaniere itømme; thi Columbus vidste nu af egen Erfaring, hvilke Vanskeligheder det kunde føre ham op i, om Spanierne fik Lov til at mishandle de Indfødte. Og saa var det endelig at faa Bud til Haiti for at blive befriet. Dette var den største Vanskelighed. Men en tapper Spanier, Diego Mendez, vovede sig virkelig i en aaben Kano ud i Havet; efter 4 Dages Roning naaede han heldigt Land paa Haiti og overgav til Guvernøren Ovando Columbus’s Brev og Bøn om at hjælpe de strandede. Ovando vægrede sig længe, thi han ønskede ikke »Vicekongen« tilbage til Haiti; men Mendez’s Beretninger havde vakt saa megen Svmpathi i San Domingo for Columbus og hans Mænd, at Ovando turde ikke andet end at tillade Mendez at leie et Skib, og da dette var skeet, fandt han det rettest selv at sende et andet Skib med til Jamaica. Disse ankom endelig i Juni 1504 og fandt Columbus endnu ilive. Han havde i det forløbne Aar havt Vanskeligheder nok at bekjæmpe; thi de Indfødte havde efterhaanden gjort Indvendinger mod at levere Levnetsmidler, han selv var ofte syg, og endel af hans Mænd havde gjort Oprør og streifede om paa Øen paa egen Haand og hindrede Tilførselen. Da havde Columus taget sin Tilflugt til en eiendommelig List, som ret viser, hvorledes han har forstaaet at sætte sig ind i de Indfødtes Tankegang. Han vidste af sin Almanak,[1] at der Natten til 29de Februar 1504 skulde indtræde en Maaneformørkelse, og sammenkaldte Dagen før de
- ↑ Denne Almanak er endnu bevaret i det Columbinske Bibliothek i Sevilla. Dens Titel er: Almanach perpetuum, cujus radix est annum 1473, y fué compuesto por Abraham Zacuth, astronomo del rey D. Manuel de Portuefal. 4to. Impreso en Leirea el anno de 1496.
