Anstødssten mod Columbus’s videnskabelige Storhed, og man er gaaet saa langt som til at paastaa, at Columbus ved at antage denne Uregelmæssighed har villet omstyrte selve Theorien om jordens Kugleform, hvorpaa hans egne Opdagelser beroede. Men det er dog rettierdigere med A. v. Humboldt at pege paa, hvorledes her vistnok Columbus forvilder sig til at opstille forhastede naturvidenskabelige Theorier og lader disse beherskes af den traditionelle Theologi, men dog samtidig røber, hvor samvittighedsfuldt han har iagttaget alt det, hvoraf han drager sine storartede Hypotheser.
Columbus, siger han, »er ligesaa beundringsværdig og nøiagtig Naturiagttager som uforfærdet Søfarer; han iagttog paa sine Søreiser Landmasserncs Stilling, Vegetationen, Dyrenes Sædvaner, Varmens Fordeling efter Længden, Havstrømningerne, Jordmagnetismen, kort intet betydningsfuldt undgik hans skarpe Blik. Han Indskrænker sig dog ikke til at samle de enkelte Iagttagelser, men suger at bringe dem i Forbindelse med hinanden, at bestemme deres gjensidige Forhold til hinanden, han hæver sig undertiden dristigt til Opdagelse af almindelige Love, under hvis Herredømme Naturen staar. Disse Forsøg paa at generalisere Resultaterne af Iagttagelser fortjener saa meget større Opmærksomhed, som der ellers intet saadant Forsøg fremtraadte før Slutningen af det 15de Aarhundrede, jeg kan næsten sige før Pater Acosta’s Dage.«
Hvis Columbus havde været den egennyttige Mand, der kun tænkte paa Opdagelser til egen Fordel — som mange i nyere Tid har skildret ham, — havde det været naturligt, at han fortsatte denne Reise langs den nyopdagede Perlekyst. Men han ilede pligttro til sin Koloni paa Haiti, for hvis Skjæbne han var ængstelig, og skyndte sig herfra at sende til Spanien en Beretning om sine nye Opdagelser, ledsaget af Karter, Kursanvisninger og Prøver af de fundne Perler. Det var Columbus’s Hensigt at sende sin Broder Bartolomeo ud paa en grundig Undersøgelse af de nye Opdagelser;
