sig lidt efter lidt; paa Toppen af den rullende Sø kom en mægtig Bølge med frygtelig Støi og med den samme forfærdelige Lyd som de andre Strømme. Til denne Dag har jeg en levende Erindring om den Frygt, jeg følte, for at Skibet skulde knuses under den frvgtelige Søs Kraft; men den gik videre til Mundingen af det førnævnte Stræde, hvor den holdt sig længe i Oprør.« Columbus sluttede med rette, at en stærk Havstrøm (»Ækvatorialstrømmen«) her stødte sammen med en stor Flodmunding (Orinoco). Han betænkte sig længe, inden han vilde seile ind i Hvirvlerne, som han kaldte »Slangegabet« (Boca de la Sierpe); men da Baadene havde undersøgt Dybden, og en gunstig Vind blæste, vovede han Forsøget og kom ind i et aabnere Farvand, som dog senere viste sig at være en Havbugt, Bugten ved Paria, Han landede paa Sydkysten 5te August 1498 — det er altsaa den Dag, da Europæerne naaede til »Sydamerika« —; de mørke Indbyggere tog venligt imod ham og hans Mænd, som de beværtede med Frugtvin og Brød (Mais). Spanierne fandt her baade Guld og Perler; men paa Spørgsmaalet, om deres Land indeholdt disse Skatte, pegte de Indfødte mod Vest og Nordvest. Da Bugten viste sig at være lukket mod Vest, maatte man søge en Udgang andensteds, og den fandt man endelig mod Nord, gjennem et trangt Sund, hvor Strømmen atter gik i farlig Fart; dette Sund kaldte han Dragegabet (»Boca del Drago«), Han var nu kommen ud i det aabne Hav, hvor dog Strømmen fremdeles var mærkbar; han fulgte Kysten et Stykke vestover og fandt overalt Perler, ogsaa Spor af Guid; men fortsatte saa sin Vei lige til Haiti for at bringe Tilførsel til Kolonien.
De nye Lande, Columbus her havde opdaget, vakte hans største Forbauselse. Han indsaa rigtigt, at han havde været udenfor en stor Flodmunding, og denne Flod maatte være umaadelig stor, siden Havet i mange Miles Omkreds var ferskt, og den maatte falde fra en umaadelig Høide, siden den frembragte saa stærk en Strøm. Dette forbandt han noget forhastet med sine tidligere Iagttagelser om Magnetens Declination 100 Mile vest for Azorerne, med den milde Temperatur, han overalt troede at have fundet vestenfor paa Veien til »Indien«, og med middelalderlige og gammelkristelige Forestillinger om, at »Paradiset« laa yderst i Orienten. I sin Indberetning til Konge og Dronning samler han sine Iagttagelser til følgende Betragtninger: »Da jeg (første Gang) seilede fra Spanien til Indien, fandt jeg, saasnart jeg var kommet 100 Leguas
